Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Foråret er kommet: Det skal du opleve

I sidste uge havde jeg vinterjakke på, men i dag gik jeg hjem fra arbejde i t-shirt – og det betyder, at foråret er kommet! Jeg krydser fingre for, at det er kommet for at blive. Derfor skal du selvfølgelig have nogle tips til, hvad du kan opleve i det gode vejr.

Fine forårsblomster

Tivoli åbnede igen i midten af marts. Her i det gode vejr har du ingen undskyldninger for ikke at opleve alle de fine, nyplantede tulipaner og hyacinter. Hvis du også er til vilde forlystelser, er det selvfølgelig en win-win at du kan nyde den smukke have og samtidig prøve de skyhøje forlystelser. Er du mere til den gratis version af forårsblomster, skal du tage et smut i Kongens Have. Her blomstrer de smukkeste lilla og hvide krokus i øjeblikket. Tag solbrillerne på og et tæppe under armen, så kan du slå dig ned og nyde solstrålerne i haven.

Sidst men ikke mindst må du ikke gå glip af, når kirsebærtræerne springer ud. På Assistens Kirkegård, Bispebjerg Kirkegård og Langelinje Park står der mange, fine træer, som sidste år blomstrede på dette tidspunkt. Hold øje med instagram, hvis du vil se hvornår det sker i år – der vil helt sikkert være mange af dine venner, der lægger billeder op af denne begivenhed!

Kanalrundfart med manér

Hey Captain arrangerer igen i år kanalrundfart med rosé. Så kan du altså lege turist i egen by, hvor du egentlig bare kan sidde og nyde roséen og solskinnet. Imens fortæller kaptajnen om de københavnske seværdigheder, man kan se undervejs. Du kan læse mere i et tidligere indlæg lige her!

Udendørs skønsang

Kan du ikke vente til sommerens festivaler, kan en udendørs koncert måske hjælpe lidt på savnet til festivalstemningen. På fredag den 13. april starter Tivolis Fredagsrockprogram, hvor Christopher åbner ballet klokken 22. Hver fredag hele sommeren kan du opleve alverdens lækre stemmer på Plænen. Her er jeg sikker på, at du kan finde noget til din smag, hvis du ikke lige er Christophers type – læs mere her. Om en lille måneds tid holder Byhaven åbningsfest, hvor du også hele sommeren vil kunne nyde udendørs skønsang og lidt mere til.

Det nye madmarked

Vi er vist mange, der savner Papirøens hyggelige stemning og lækre streetfood. Men fortvivl ikke – Reffen bliver vores alles redning. Reffen er både større og vildere end det tidligere koncept på Papirøen, og der er derfor rig mulighed for at blive endnu mere begejstret, og måske helt komme over savnet til Papirøen. Der vil blive plads til omkring 100 madboder, barer og kreative værksteder, så der skal nok være noget for enhver smag. Reffen åbner i maj og ligger – som navnet antyder – på Refshaleøen.

Læs også om alle de andre arrangementer der sker på Refshaleøen her.

Har du andre gode idéer til steder, du synes, vores læsere bare MÅ opleve i det gode vejr, så skriv endelig en kommentar til os.

I samme kategori

generator-copenhagen-playbar-7
dsc7699
Amazing Space
Dining Six. Cinco

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
dsc7699
Frisør København
microphone-3989881_1920

Populære kategorier

Information