Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Aktiviteter i påskeferien

Aktiviteter i påskeferien i København er langt mere end chokoladeæg og gækkebreve. Byen vågner for alvor fra sin vinterdvale, og det betyder fyldte gader, blomstrende kirsebærtræer og et væld af oplevelser – både for børnefamilier og kulturelskere.

Uanset om du er til forlystelser, loppemarkeder, kreative workshops eller guidede ture, så er der masser af spændende aktiviteter på programmet i hele byen.

Læs også: Det sker i København i april

Tivoli: Forlystelser og forårsmagi i hjertet af byen

Tivoli
Foto: Tivoli

Påsken markerer sæsonåbningen i Tivoli, hvor den gamle have springer ud i farver og blomster. Her kan du nyde klassiske forlystelser, nyde en påskefrokost i solen og hilse på både Rasmus Klump og små, bløde påskelam.

Haven pyntes med 120.000 blomsterløg og masser af påskeæg, og børnene kan gå på æggejagt blandt tulipaner og karusseller. For de modige er Dæmonen og Himmelskibet klar – og i Glassalen kan hele familien opleve teaterforestillingen Dyrene i Hakkebakkeskoven.

🗓 Hvornår: 4.–21. april
📍 Hvor: Vesterbrogade 3, 1630 København V
🎟 Pris: Fra 180 kr.

Læs mere her

CopenHill: Kælketur med påskekyllinger

Copenhill
Foto: Copenhill

På toppen af København venter et anderledes påskeeventyr. CopenHill inviterer hele familien til at tælle påskekyllinger op ad skibakken – og belønner jer med chokoladeæg, hvis I rammer rigtigt.

Udover den søde jagt, kan børnene klippe gækkebreve i caféen, mens de eventyrlystne kan prøve kræfter med skiløb eller kælketure med byens vildeste udsigt.

🗓 Hvornår: 14.–21. april
📍 Hvor: Vindmøllevej 6, 2300 København S
🎟 Pris: Aktiviteterne er gratis, liftkort fra 150 kr.

Læs mere her

Veras Market: Loppeskatte under Buen

aktiviteter i påskeferien
Foto: Veras Vintage

Er du til secondhand, gode fund og god stemning, så skal du svinge forbi Veras Market under Bispeengbuen. Her kan du finde alt fra 90’er vintage og denim til farverige accessories og streetwear – over 80 stande stiller op hver søndag i april.

Der er DJ’s, streetfood og kolde drinks – og markedet foregår overdækket, så det gennemføres i alt slags vejr.

🗓 Hvornår: Hver søndag i april
📍 Hvor: Bispeengen 12, 2000 Frederiksberg
🎟 Pris: Gratis adgang

Læs mere her

Museum of Illusions: Forvirring og grin i stor stil

aktiviteter i påskeferien i København
Foto: Museum of Illusions

Når det kommer til aktiviteter i påskeferien er en anderledes museumsoplevelse perfekt – og det får du hos Museum of Illusions. Her udfordres både dine sanser og dit perspektiv gennem over 70 interaktive installationer.

Tag de skøreste feriebilleder i spejltunneller, vend op og ned på virkeligheden og test, om du kan regne ud, hvordan illusionerne virker.

🗓 Hvornår: Alle dage i påskeferien
📍 Hvor: Frederiksberggade 24, 1459 København 
🎟 Pris: 199 kr. for voksne, 139 kr. for børn

Læs mere her

Den Blå Planet: Dyk ned i havets vidundere

Aktiviteter i påskeferien
Foto: Den Blå Planet

Nordeuropas største akvarium byder på fascinerende oplevelser for alle aldre. Mød hammerhajer, farvestrålende fisk og søde havoddere, og vær med til påskeaktiviteter med temaet “liv under overfladen”.

En af de oplagte aktiviteter i påskeferien for hele familien, og perfekt til en regnvejrsdag i ferien.

🗓 Hvornår: 12.–21. april
📍 Hvor: Jacob Fortlingsvej 1, 2770 Kastrup
🎟 Pris: starter fra 99 kr.

Læs mere her

Creative Space: Mal din egen påskekop

Creative space
Foto: Creative space

Få en rolig og hyggelig aktivitet i påskeferien med keramikmaling hos Creative Space. Her kan både børn og voksne male krus, skåle eller påskeæg og få det brændt og glaseret – en uge senere er det klar til afhentning.

En kreativ pause midt i ferieplanerne og oplagt til både regnvejrsdage og kreative øjeblikke

🗓 Hvornår: Hele påskeferien
📍 Hvor: Flere lokationer i København
🎟 Pris: varierer

Læs mere her

Broens Street Food: Æggejagt og forårsfest

Broens gadekøkken
Foto: Broens gadekøkken

Hos Broens Street Food er der masser af påskesjov og lækker mad. Børnene kan gå på æggejagt, få ansigtsmaling eller male deres egne æg, mens de voksne nyder street food, drinks og god stemning ved vandet.

Programmet skifter fra dag til dag, så der er altid noget nyt at opleve.

🗓 Hvornår: 14.–21. april
📍 Hvor: Strandgade 95, 1432 København K
🎟 Pris: Gratis adgang

Læs mere her

Christiania Rundvisning: Oplev Fristaden med guide

Aktiviteter i påskeferien
Foto: Chrisitiania

Trænger du til en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, så book en guidet rundtur i Christiania. Her får du historier om både arkitektur, fællesskab og aktivisme – fortalt af lokale, der selv bor her.

Perfekt til voksne eller ældre børn, der vil lære mere om et stykke unik Københavnerhistorie.

🗓 Hvornår: Alle dage i påsken
📍 Hvor: Bådsmandsstræde, 1440 København K
🎟 Pris: 85 kr. pr. person

Læs mere her

I samme kategori

Seaside Toldboden
15178648432_4119cedf24_o
Gro Spiseri i København
Skærmbillede 2024-05-17 kl. 12.39

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

15178648432_4119cedf24_o
Tivoli
Sakura festival (1)
aktiviteter i påskeferien i København

Populære kategorier

Information