København emmer af godt bagværk: Find dit favorit bageri

København emmer af godt bagværk – Vi guider til nogle af vores favorit bagerier, som heldigvis findes i hele København, så du ikke går forkert. Frygt ikke – der er heldigvis mange af slagsen.

Måske det er på tide, at du skal finde et nyt yndlings bagværk fra et af bagerierne på listen nedenfor?

Læs også: Julemarkeder i København: Oplev den hyggeligste stemning

Hart Bageri – bagværk med kompromisløst håndværk

bagværk
Foto: Hart Bageri

Hart Bageri på Frederiksberg er et af Københavns mest anerkendte bagerier og kendt for sin kompromisløse tilgang til bagværk. Filosofien bygger på langsomme hævetider, surdej og håndværk uden genveje. Her får du croissanter og brød, der er teknisk perfekte, smørfyldte og med fantastisk struktur. Stemningen er afslappet og international, og man kan altid dufte friskbagte bageværk fra det åbne bageri.

Hvor: Flere lokationer
Læs mere på deres hjemmeside

Flere Fugle – bagværk & lokalt elsket surdejsfavorit

bagværk
Foto: Flere fugle

Flere Fugle i Nordvest er et bageri med masser af personlighed og lokalt hjerte. Her får du surdejsbrød med karakter, smørbagte croissanter og innovative kager, alt sammen i hyggelige og uformelle rammer. Stedet samler kvarteret – fra børnefamilier til freelancers – og kombinerer bageri, café og god energi.

Hvor: Rentemestervej 57, 2400 København NV
Læs mere på deres hjemmeside

Albatross & Venner – historiefortællende bageri i Torvehallerne

bagværk
Foto: Albatross & Venner

Albatross & Venner er et moderne bageri, der har specialiseret sig i kreativt bagværk, der kombinerer danske traditioner med internationale teknikker. Her finder du alt fra laminerede deje til smukke kager, der smager lige så godt, som de ser ud. Torvehallerne-stemningen gør stedet livligt og urbant – perfekt til en kvalitetsbid på farten.

Hvor: Torvehallerne, Linnésgade 17, 1361 København K
Læs mere på deres hjemmeside

Københavns Bageri – klassisk dansk nostalgi

bageri
Foto: Københavns Bageri

Københavns Bageri leverer klassisk dansk smørbagning på højeste niveau – alt fra spandauere til tebirkes er lavet med ren kærlighed til håndværket. Bagværket smager af barndom, men er udført med moderne teknik og gode råvarer. Stemningen er enkel, varm og genkendelig – lige som et traditionelt bageri skal være, bare i topkvalitet.

Hvor: Flaskehalsen 22, 1778 København V
Læs mere på deres hjemmeside 

Alice – is, kaffe & bagværk i verdensklasse

croissanter
Foto: Alice

Alice på Amager er kendt for sine is, men bageriet leverer noget af byens bedste croissanter, cardamom buns og surdejsbagte brød. Det lille hjørnelokale har en rolig og hyggelig atmosfære, og alt er lavet fra bunden med stor respekt for råvarerne. Her får du en af Københavns mest velbalancerede cortadoer og et bagværk, der matcher til perfektion.

Hvor: Markmandsgade 1, 2300 København S
Læs mere på deres hjemmeside

I samme kategori

Jagger
Højbro Plads Julemarked
Bedemandstjenesten (2)
Galleri Nicolai Wallner

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Jagger
nytårsmenu
julefrokost i kbh
Hovedindgangen-2