Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Københavns barer lukker kl 22: Vi anbefaler 4 flasker spiritus til hjemmebaren

Som københavnere er vi glade for det farverige og hektiske natteliv. Lækre cocktails under terrassevarmeren, tæt dans på klubberne og kolde drinks i solskinsbadede parker. Men efter stigende smittetal er der nu igen begrænsninger på festerne.

Men du skal ikke snydes. Og når pengene ikke længere skal gå til alt for dyre drinks og garderobepriser, så kan du i stedet bruge pengene på deluxe spiritus. Når du skal nyde de sidste sensommeraftener, bør du gøre det med et glas fyldt med det allerbedste alkohol kan byde på.

Derfor får du nu TipKBH’s lynhurtige guide til at opgradere dine cocktails med 4 særlige flasker fra brands der kræser for smagsløgene.

Nummer 1: Four Pillars Rare Dry Gin

Denne flaske gin er ikke som dem du finder i Netto. Kort sagt, så har den vundet mange guldmedaljer og priser. Den har vundet dobbelt guld New York World Wine & Spirits Competition i 2017, to guldmedaljer ved San Fransisco World Spirits Competition i 2014 og 2016, samt en enkelt omgang guld til Global Gin Masters i 2016.
Det er formentlig en af verdens bedste flasker gin. Den australske producent har her produceret en gin, der på en og samme tid smager af varme krydderier takket været de tasmanske peberbærblad og citrus grundet de hele appelsiner den er brygget på. En højst usædvanlig blanding der kun kan imponere dine gæster.

Drinkforslag:

Denne går godt i en klassisk G&T, hvor der kan være brug for lidt mere smag end de billige gins. Pryd den med en skive friskskåret appelsin og drøm dig væk til varmere himmelstrøg.
Imponer dine gæster med et alternativ til den klassiske G&T. Se her for inspiration.

Nummer 2: Cucielo Vermouth Di Torino Bianco

Er du træt af at blande din tonic med gin, så anbefales denne skarpe italienske sag. Den er som du måske har gættet fra Torino i det nordøstlige Italien. Her får du den perfekte blanding af det søde og det bitre, hvor vanilje blandes med de naturlige krydderier fra området.

Drinkforslag: Vermouth & Tonic

5 cl. vermouth

10 cl. Tonic

1 skive citron

Nummer 3: Redemption Rye Bourbon

Denne klassiske amerikanske whiskey bringer en helt anden smagsprofil end de to tidligere forslag. Hvor amerikansk lov normalt siger, at der skal være mindst 51% rug for at være en whiskey, så har Redemption presset den helt op på 95%. Dette giver et ekstra niveau af smag som virkelig kan fornemmes.

Rugen giver en fantastisk krydret smag der blandes med små hint af blomster og citrus.

Drinkforslag

Denne bør enten drikkes on the rocks (altså blot med isterninger) eller som en del af en klassisk old fashioned.

Nummer 4: Código 1530 Blanco Tequila

Vi er langt fra den med den røde hat. Dette er en tequila, du har lyst til at drikke uden salt og citron. I en verden, hvor vi alle spritter hænder flere gange dagligt fortjener du at opgradere din tequila. Forskellen på en god og en dårlig tequila er den agave, som den er brygget på. Det giver nemlig vidt forskellige smagsprofiler og sødme.

Denne blanco tequila er ikke lagret og beholder altså den præcise sødme den får fra agaven den er brygget på. Dette balanceres af en nærmest mineral-agtig smag som giver dig en fantastisk oplevelse.

Drinkforslag

Euroman guider dig via en erfaren barchef til hvordan du behandler en ordentlig tequila.

Det skal være en sød tid

Selvom vi ikke længere kan være ude på samme måde, som vi plejer – så kan vi stadig have det godt. Langt væk fra larmen, de flakkende lys og lysende skilte kan du virkelig nyde. Og denne spiritus fortjener at blive nydt. Ikke slugt ét drag eller spildt på det i forvejen klistrede dansegulv.

Husk selvfølgelig at holde afstand og nyd disse lækre flasker blandt dine nærmeste.

Alle flasker kan fås hos din lokale forhandler eller kan bestilles online, hvis du er ekstra påpasselig og gerne vil holde dig indenfor.

I samme kategori

generator-copenhagen-playbar-7
316963657_557298546405466_7396624508898027258_n
lbarer - Brus
Drinksene på den nye rooftop er opkaldt efter byens tage og bygninger i København.

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Frisør København
Pub-quiz
MIrabelle_Bakery_webshop_hveder_topdown-2

Populære kategorier

Information