Guide: Det sker i København i februar
Februar i København byder på et væld af spændende oplevelser – fra lysfestivaler og jazzkoncerter til hyggelige vinteraktiviteter for hele familien. Uanset om du vil nyde kultur, musik, mad eller bare suge den unikke vinterstemning til dig, er der masser at tage sig til i hovedstaden.
Her er din guide til de bedste events og aktiviteter i København i februar.
Læs også: Guide: De bedste donuts i København
Vinterjazz: Musik, stemning og store oplevelser

Vinteren bliver varmere, når Vinterjazz fylder Danmark med fantastiske rytmer!
Festivalen præsenterer et imponerende program med koncerter rundt i København– fra intime klubkoncerter til store jazzoplevelser. Oplev både nye talenter og legendariske musikere i en fejring af jazzens mangfoldighed!
Hvornår: 30. januar – 23. februar 2025
Hvor: Rundt omkring i København
Copenhagen Light Festival: Fra mørke til magi

Oplev København i et helt nyt lys, når Copenhagen Light Festival forvandler byen med spektakulære lysinstallationer i vintermørket.
Gå på opdagelse i smukke, interaktive og kunstneriske lysscenarier, der lyser gader, kanaler og bygninger op. En magisk oplevelse for alle!
Hvornår: 31. januar – 23. februar 2025
Hvor: Rundt omkring i København
Dining Week: Smag på vinterferien

Fra den 7. til 16. februar kan du nyde en kulinarisk fest på en masse lækre restauranter i København.
Gå på opdagelse i spændende menuer og unikke smagsoplevelser – en perfekt måde at forkæle dig selv og andre i vinterferien!
Hvornår: 7. – 16. februar 2025
Hvor: På forskellige restauranter i København
Amager Børnemusikfestival: Musikalsk vinterferie for børn

Traditionen tro fyldes Amagers kulturhuse, biblioteker og teatre med musik og kreativitet i vinterferien.
Glæd jer til et festfyrværkeri af pop, punk, afrobeats, rock, rave, folkemusik og klassiske koncerter! Børn i alle aldre kan synge, danse og udforske sjove kreative værksteder.
Hvornår: 8 . – 15. februar 2025
Hvor: Rundt omkring på Amager
Vinterferie på Nationalmuseet: Stærk som en grønlandsk jæger

Kom til vinterferie på Nationalmuseet og prøv sjove inuit-lege!
Hop på isflager, hør myten om Havets moder i den arktiske samling, oplev Nuuk fjord med VR-briller og meget mere.
Hvornår: 8. – 15. februar 2025
Hvor: Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K
Copenhagen Gaming Week: Spil, sport og fællesskab

Tag med til årets store gamingfestival, hvor spil, sport og leg forenes i en fest for hele familien!
Copenhagen Gaming Week handler om meget mere end gaming – det er et samlingspunkt for fællesskab og spilleglæde. Uanset om du er til esport, samlerkort, fodbold eller brætspil, er der masser af sjove oplevelser for både store og små.
Hvornår: 13. – 15. februar 2025
Hvor: Bella Center, 2300 København S
Winter Pride 2025: Sammen i vintermørket

Siden 2015 har Copenhagen Pride hvert år i februar arrangeret en række events for at samle LGBTI+ fællesskabet i de kolde, mørke vintermåneder.
I år præsenteres et spændende program med over 30 events, herunder film, comedy, workshops, foredrag, sport, menneskerettigheder, kultur, frivillighed og meget mere. Kom og vær med!
Hvornår: 17. – 23. februar 2025
Hvor: Flere steder rundt i København
Copenhagen Gin Fest: En verden af gin

Dyk ned i ginens forunderlige univers, når Copenhagen Gin Fest inviterer til en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
Udforsk et væld af unikke ginvarianter, mød passionerede producenter og lær mere om botanicals og perfekte serveringer.
Hvornår: 21. – 22. februar 2025
Hvor: Forskellige steder i København