Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Et lys i mørket: Nu starter Copenhagen Light Festival 2021

Fra d. 5. – 27. februar behøver du ikke kigge så langt efter lyspunkterne længere – for når mørket falder på, vil Copenhagen Light Festival og mere end 30 lysinstallationer atter lyse København op på smukkeste vis. Hver dag fra kl. 17:00 – 22:30 kan du og din coronacirkel tage hinanden i hænderne og opleve indre by, kanalerne og Slotsholmen i et helt nyt lys skabt af kunstnere fra hele verden.

I en tid med vintermørke, restriktioner og lockdown må den udendørs, gratis og coronavenlige festival siges at være mere kærkommen end nogensinde! Alt du skal gøre for at være med, er at snøre de gode sko, klæde dig varmt på og begive dig ud i aften-København.

Vil du opleve alle lys-værkerne på én gang, eller dele dem op over flere gåture?
På hjemmesiden finder du fire forslag til ruter på forskellige længder, men du kan også downloade app’en Copenhagen Light Festival – Indenfor10Minutter og bevæge dig rundt som du har lyst, mens du hele tiden kan følge din egen placering i forhold til værkerne. På appen kan du følge de foreslåede ruter á 3, 5 eller 10 km, eller du kan lave din helt egen. Derudover kan du bruge appen undervejs og både læse og høre mere om lysinstallationerne, når du står ved dem – så smart!

Se det fulde festivalprogram her.

Hvad skal du se?

Lysende traner, neon-trampoliner og plaskende havfruehaler. Det er bare nogle af de lysinstallationer og kunstværker du kan opleve under Copenhagen Light Festival i år. Der er over 30 forskellige værker placeret rundt omkring i byen, der vil fascinere og interessere både børn og voksne. Hér er et lille udpluk af hvad du kan opleve under den lysende festival.

Dichroic Sphere

Hvem: Jakob Kvist
Hvor: Træbryggen ved BLOX, 1473 København K
Hvornår: Hver dag kl 17.00 – 22.30

Interaktive Trampoline ll

Hvem: Cong Liu & Catalin Doaga
Hvor: Havnepromenaden, på hjørnet af Peder Skrams Gade og Havnegade, 1058 København K
Hvornår: Hver dag kl 17.00 – 22.30

“The Grass is Always Greener”

Hvem: Tokyo Blue v. Silla Findstrøm Herbst og Katrin Barrie Larsen
Hvor: Lille Langebro, Vester Voldgade, 1411 København K
Hvornår: Hver dag kl 17.00 – 22.30

Ånd

Hvem: StudioVertigo
Hvor: Højbro Plads, 1200 København K
Hvornår: Hver dag kl 17.00 – 22.30

THE ICE IS MELTING AT THE PØULES

HVEM: Båll&Brand
HVOR: Harsdorffs Hus, Kongens Nytorv 5, 1050 København K
HVORNÅR: Hver dag kl 17.00 – 22.30

Trick of the Tail

Hvem: Arthur Steijn
Hvor: I vandet mellem Skuespilhuset og Nyhavn, 1252 København K
Hvornår: Hver dag kl 17.00 – 22.30

Læs mere om værkerne her eller på appen Copenhagen Light Festival – Indenfor10Minutter.

Pas på jer selv og hinanden – vi ønsker jer en rigtig god lys-festival!

I samme kategori

dsc7699
Dining Six. Cinco
Frisør København
ROJA_1920x1080-2-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
dsc7699
Frisør København
VesterbroStreetpartyHeader-01

Populære kategorier

Information