Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Ny podcastserie: København i 1000 år

Som optakt til åbningen af Københavns Museum 7. februar, har museet skabt podcastserien ”København i 1000 år”. Hver uge kan du høre et nyt afsnit, der dykker ned i Københavns historie med afsæt i museets fortællinger om hovedstaden. Fortællinger, der handler om byen i 1000 år, men som også går tilbage til før København blev København. Hør om vikingebosættelser og sørøverangreb, byggeboom og brande. Og drømme, fattigdom, rigdom og alt det imellem.

Der er spor af historien overalt: Under Københavns asfalt og fliser, på bygninger og i byrum og mellem de mennesker, der færdes her. Men hvorfor ser byen ud, som den gør, og hvem var de mennesker, der levede her for hundrede vis af år siden? Dét fortæller podcastserien om over 6 afsnit. Serien udkommer hver onsdag kl. 12 til og med den 5. februar.

”Podcastserien ”København i 1000 år” er en nem måde at få Københavns historie på – om du går, kører eller er derhjemme. Vi vil med serien dele noget af al den spændende viden, vi har samlet i det nye Københavns Museum, der åbner i februar. Bl.a. ny viden om det allerældste København, som vi har fået gennem de seneste årtiers Metroudgravninger. Jeg håber, at podcasten kan være medvirkende til, at vi løfter blikket, når vi færdes i byen, og får os til at fornemme historiens nærvær – fx på Rådhuspladsen, hvor cykelstien går hen over en 1000 år gammel kirkegård, og når vi suser forbi Christian 4.s prestigebyggeri Børsen med det snoede tårn”, udtaler Louise Jacobsen, museumschef på Københavns Museum.

1. afsnit – Myten om Absalons København

At København blev grundlagt i 1100-tallet af biskop Absalon er en af Danmarkshistoriens mest sejlivede myter. Sandheden er, at området omkring København har været beboet af mennesker lige siden stenalderen og at byen, med havnen ud til Øresund, eksisterede længe før Absalon og kong Valdemar overhovedet var blevet født. I første afsnit af serien “Historier om København” går vi bagom myten og kaster nyt lys over byens tidligste historie.

Hør afsnittet via Podbean her eller hos din egen podcastkanal.

  1. afsnit – Chr. 4.’s vilde visioner og bristede drømme
  2. afsnit – Penge, parykker og pest
  3. afsnit – Fattige forbrydere og forfærdelige straffe
  4. afsnit – Voldenes fald
  5. afsnit – Kampen om byen

Læs mere op de enkelte afsnit her.

I samme kategori

dsc7699
Dining Six. Cinco
Frisør København
ROJA_1920x1080-2-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Frisør København
generator-copenhagen-playbar-7
VesterbroStreetpartyHeader-01
gaza

Populære kategorier

Information