Er du typen, der ikke kan holde ud at ligge ved en swimmingpool på hotellet en hel ferie? Drømmer du om at vandre i bjerge, føle dig som en nomade og få adrenalinen til at suse? På rejsemessen Aktiv Ferie vil du have mulighed for at lytte til foredrag, afprøve en lang række aktiviteter, indhente information og inspiration om aktive ferier, samt afprøve og anskaffe udstyr målrettet aktive ferier.

Hvad: Rejsemessen Aktiv Ferie
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.
Hvornår: Weekenden d. 14.-15. marts 2020 kl. 10-17 begge dage
Billet: Det koster 120 kr. pr. person, men du kan købe billet her med 50% rabat.

Foredrag

I de fire foredragssale afholdes 60 foredrag om aktive ferier. Alle foredrag er gratis, når man har en entrebillet. Du vil blandt andet kunne opleve Jysk Rejsebureau, Topas Rejser, Kipling Rejser, Vagabond Tours, Vitus Rejser, MTB Adventure, Rasmussen Travel, Islands Rejser, Adventure Holidays, Rickshaw Travel, Intertravel, Deadhorse Adventure, MyPlanet & Exodus og mange flere fortælle om deres bedste bud på en aktiv ferie.

Botswarna

Kom blandt andet og oplev Afrikas bush på en helt ny måde, når Richi fortæller alt, hvad du har brug for at vide, når du planlægger din tur til Botswana. Med mere end 30 års rejseerfaring i det sydlige Afrika kender han alle de rigtige steder og har oplevet det meste, som dette fantastiske land har at byde på. Richi har boet over 15 år i Sydafika, hvor han har kørt det sydlige tyndt og kørt fra Cape Town til København. Sammenlagt har han kørt mere en 500.000 km i det, han betragter som hans HJEM.

Udover at være en fantastisk safarioplevelse i det Botswana, der har nogle af Afrikas største bestande af vilde dyr, så er det også en personlig udviklingsrejse. I foredraget vil Richi beskrive ruten, som I følger, hvilke oplevelser I kan forvente, og hvordan I bedst kan forberede jer til at få en fantastisk tur. I vil blandt andet krydse floder, køre i tungt sand (ingen erfaring er krævet – Richi skal nok lære jer de forskellige køreteknikker undervejs) og campere i åbne camps, hvor alle Afrikas dyr har fri adgang. Som Richi ville sige: “This is not a holiday, this is an adventure”.

Foredraget om Botswana bliver holdt lørdag og søndag d. 14.-15. marts klokken 11.00.

Caminoen

I et andet foredrag kan du tage med på Caminoen med Solveig Willum fra Fjeld & Fritid. På Caminoen kan du sætte kroppen i arbejde og hjernen på ferie. Det er en lang vandretur, men den er let og kræver næsten ingen planlægning. Og når du først er kommet af sted, så er det bare med at sætte den ene fod foran den anden. Caminoen kan være lige det, du har brug for – Det kan nemlig både være dit fitnesscenter, din terapeut eller dit tempel.

Foredragsholder Solveig Willum bruger først og fremmest Caminoen som sit frikvarter: ”Det er her, jeg går hen, når jeg har brug for tid til at komme i tanke om, hvad der er vigtigt.” Solveig Willum er lige vendt hjem fra sin seneste Camino – en vintervandring på den spanske nordkyst. Hun fortæller om, hvad Caminoen kan, som du ikke finder andre steder, og hun giver gode råd til, hvordan man kommer godt fra start, hvis man ikke har prøvet det før.

Bliv inspireret til at planlægge din egen vandretur, og glæd dig til et foredrag, der handler om at vandre og om at turde tage sig tiden til at få det hele med. Det behøver ikke være svært. Bare mød op til foredraget søndag d. 15. marts klokken 15.10.

Læs om alle foredragene, efterhånden som de bliver annonceret her: Foredrag Aktiv Ferie

Rejser

De førende rejsebureauer inden for aktiv ferie tilbyder rådgivning og rejser inden for alle former for aktiv ferie. Det kan være, at du skal på din første dykkertur, men mangler erfaring og certifikat. Måske elsker du at vandre, men mangler information om ruter som passer til dine behov. Alt dette og mere til kan du få vejledning og infor­mation om fra eksperterne bag de forskellige rejsebureauer. Spændende rejsemål – lige fra Sydsverige til Kenya og fra Danmark til Kroatien – tilbyder information om forskellige former for aktive ferier på deres rejsemål.

Se hele oversigten over udstillere her: Udstilleroversigt Aktiv Ferie

Aktiviteter

Skal du i gang med at vandre? Vil du vide mere om standup paddle board? Skal du prøve Camino-ruten eller vandre op ad Kilimanjaro? Vil du tale med en ekspert om vandresko og vandrestøvler? Eller vil du prøve en cykelferie? Vil du prøve forskellige rygsække af, for at finde den helt rigtige til dig? Så er Aktiv Ferie det helt rigtige sted at søge information.

Der er et væld af forskellige aktiviteter på Aktiv Ferie. Læs om dem alle sammen her: Aktiviteter Aktiv Ferie

Stærk krop på rejsen

Er din krop klar til at kaste sig ud i strabadserne? Føler du dig i form? Eller kunne du godt have brug for at få løsnet leddene og undgå skader? På Aktiv Ferie deltager selvstændige kiropraktorer, mas­sører og alternative behandlere, som tilbyder muligheden for at prøve gratis behandlinger og modtage undervisning i forskellige øvelser, man kan lave før, under og efter rejsen.

Udstyr til rejsen

De bedste brands og de dygtigste udstyrseksperter tilbyder rådgivning og test af deres udstyr. Der vil være mange muligheder for at afprøve forskelligt udstyr. Læs mere her: Rejsemessen Aktiv Ferie.

Outdoor loppemarked

Har du et liggeunderlag i overskud? Skal du have solgt din kano? Er dit telt blevet for småt? Eller leder du selv efter brugt udstyr?

Aktiv ferie fortsætter succesen fra sidste år med et Outdoor loppemarked, hvor alle, der har købt en entrebillet, kan sælge eller købe udstyr til den aktive ferie. Det kræver kun, at man kø­ber en entrebillet og tilmelder sig på forhånd.

Læs mere her: Outdoor Loppemarked Aktiv Ferie

Nyhed 2020: Camper område

Drømmer du om at tage af sted på ferie i din egen autocamper? Mercedes-Benz og VW tropper op med deres bedste autocampere. Der vil være rig mulighed for at se alle deres topmodeller og få en snak med kyndige eksperter.

Praktisk information

Entréen er 120,- pr. person. Køb din billet i forsalg på hjemmesiden og spar 50%: KØB BILLET Aktiv Ferie  Børn under 12 år kommer gratis ind i følgeskab med en voksen.

Som noget nyt i 2020 er der et 2 for 1-tilbud: Når du køber din billet til Aktiv Ferie, får du automatisk adgang til Copenhagen Bike Show i Øksnehallen samme weekend. Det skal ikke være så svært at vælge, hvilken messe du vil ud på. Køb en billet til Aktiv Ferie, så gælder den helt automatisk også til Copenhagen Bike Show. Så kan du besøge to messer på én dag eller vælge Aktiv Ferie den ene dag og Copenhagen Bike Show den næste dag.

Aktiv Ferie afholdet i Lokomotivværkstedet (Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV.). Det ligger cirka 700 meter fra Fisketorvet og lidt mere end en kilometer fra Dybbølsbro station.

5 Tip til en bedre oplevelse

1. Foredrag

Der er begrænset antal pladser i foredragssalene. Hvis der er et foredrag, du brænder for at høre, så sørg for at komme, når dørene til salen åbnes. Se hele foredragsprogrammet på messesiderne på www.vagabond.info og print programmet ud.

2. Garderobe

Ved receptionen ligger en bemandet garderobe. Det koster 20 kr. pr. person at hænge overtøjet.

3. Opdateringer

Der løber altid mange nyheder ind fra udstillerne i løbet af de sidste 14 dage. Det kan være nye tiltag, nye udstillere, nye foredrag og aktiviteter. Vi opfordrer derfor gæster til at holde sig opdateret på hjemmesiden www.vagabond.info eller ved at besøge Facebook siden.

4. Shuttlebus

Som noget nyt i 2020 stiller Vitus Rejser en shuttlebusse til rådigheder, som kører fra Københavns Hovedbanegård (HB) til og fra Lokomotivværkstedet (LV). Opsamling på Hovedbanegården bliver på Banegårdspladsen.

Afgang fra HB hver hele time fra 10.00 til og med 15.00.
Afgang fra LV hver time fra 10.40 til og med 16.40.

5. Parkering

Du kan parkere ved Lokomotivværkstedet, Otto Busses vej 5A, 2450 København SV.
Husk P-billet!

Aktiv Ferie arrangeres af Danmarks største rejsemagasin, Vagabond.
Din entrebillet gælder én dag for én person. Ubenyttede entrebilletter kan ikke refunderes.