Det sker i uge 41: Kulturnatten, Nena og masser af comedy
Uge 41 byder på lidt af hvert når det sker i København, hvor både kultur, musik, comedy og spændende talks fylder kalenderen. I uge 41 kan du blandt andet opleve Kulturnatten i Operaen, Nena, Peter Frödin og flere shows under UP Comedy Festival. Vi har samlet nogle af ugens oplevelser, så du nemt kan finde inspiration til, hvad du skal opleve i København.
Se mere: På eventkalenderen lige her
Halloween i Tivoli

Tivoli fejrer Halloween med tusindvis af græskar, efterårspynt og (u)hyggelige oplevelser for både børn og voksne. Haven bliver fyldt med Halloweenstemning, og du kan gå på opdagelse blandt dekorationer, aktiviteter og forlystelser.
Dato: 2. oktober – 1. november 2026
Lokation: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Læs mere om begivenheden her
Kulturnatten åbner dørene til Operaen
Fredag 9. oktober er der Kulturnatten i Operaen, hvor du kan komme tættere på livet bag scenen. Aftenen byder blandt andet på sang og kapelmusik, og du kan følge en særlig rute, der tager dig helt op på Operaens store scene. Tidligere på ugen kan du også opleve Teatermaskinen i Skuespilhuset, hvor et hold af skuespillere undersøger teatrets verden og forsøger at finde ind til dets sjæl.
Comedy fylder København, når det sker i uge 41
Der bliver rig mulighed for at få grinet i uge 41, når UP Comedy Festival indtager byen. Fredag kan du opleve Best Of Fest på Comedy Zoo, hvor fem komikere giver korte smagsprøver på deres soloshow. Søndag fortsætter festivalen samme sted med Peter Werner: Eftermiddagskaffe og Anne Bakland: Forspil. Torsdag kan du desuden opleve Debattle, der kombinerer politisk satire med freestylerap og improvisation.
Det sker i uge 41 med Peter Frödin til Josefine Stork
Ugen byder også på flere talks med vidt forskellige emner. Mandag gæster Peter Frödin Bremen Teater med Det kunne jo også gå godt, hvor han deler fortællinger fra sit liv med fokus på alt det, der er værd at bygge videre på. Onsdag indtager Josefine Stork samme scene med Cyklusrevolutionen, der sætter fokus på cyklus, krop og de emner, vi ikke altid taler højt om.
Nena og (u)hyggelige oplevelser
Lørdag 10. oktober kan du opleve den tyske popstjerne Nena på Scandic Falkoner. Og hvis du er klar på efterårsstemning, er Halloween i Tivoli allerede i fuld gang. Her er haven pyntet med tusindvis af græskar og (u)hyggelige dekorationer, mens forlystelser og aktiviteter sørger for oplevelser for både børn og voksne.