Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Få hjælp til at dække udgifterne til begravelsen

Indlæg

Livet går sin gang, og vi skal desværre alle sammen den vej. Har du mistet en af dine kære og gerne vil ære deres minde med en smuk begravelse, men du har svært ved at få det finansieret? Heldigvis har du muligheden for at søge begravelseshjælp som pårørende, så du kan få hjælp til at dække en stor del af udgifterne.

Hvordan søger man om begravelseshjælp?

Der kan ganske nemt ansøges om begravelseshjælp, da det blot kan gøres på borger.dk. Ved ansøgningen skal der være vedhæftet dokumentation for størrelsen på formuen og andre dokumenter herunder fra Skifterettens udlægning af dødsboet. Der vil være uddybende information at finde på hjemmesiden borger.dk, hvor du blandt andet også kan læse om hvilken dokumentation samt formueskemaer, der forventes at blive vedhæftet ved din ansøgning. Hvis alt dette lyder for kompliceret, kan du få din bedemand til at hjælpe dig med denne del af processen. Det er helt normalt at få sin bedemand til at hjælpe med denne del, da det er en tid, der i forvejen kan være helt uoverskueligt. Derfor kan det være en god ide at lade din bedemand gøre dette, så du kan fokusere på andre ting.

Kan alle ansøge om begravelseshjælp?

Der er dog nogle specifikke krav, som skal være opfyldt, før man kan søge om begravelseshjælp. Dette indebærer blandt andet, at den afdøde havde en dansk folkeregisteradresse ved dødstidspunktet, hvilket berettiger folk til en dansk sygesikring. Ydermere forventes det, at dødsboet bliver udlagt af Skifteretten. Vigtigst af alt at have for øje er, at godkendelse af udbetalingen samt satsen af begravelseshjælpen afhænger af afdødes eller eventuel ægtefælles formue. Det er derfor ikke altid givet, at begravelseshjælpen bliver godkendt og udbetalt, da det kan vurderes, at afdødes eller ægtefælles formue er tilstrækkelig til at afholde en respektabel begravelse.

Hvordan beregnes formuen af afdøde og eventuel ægtefælle?

Det kan være meget forskelligt alt afhængig af den afdødes familieforhold og relationer, hvad der bliver taget med i formueberegningen. Man kan som udgangspunkt regne med, at formueberegningen vil indeholde indestående i pengeinstitutter, gæld, kontanter, ejendomme, investeringer, køretøjer samt anparter med mere. Det er også vigtigt at have for øje, at eventuelle engangsudbetalinger til ægtefæller i sammenhæng med et dødsfald vil blive taget med i formueberegningen. Dette er også gældende, selvom udbetalingen først har fundet sted efter dødsfaldet. Omvendt vil efterlevelseshjælp samt pensionsudbetalinger til en eventuel ægtefælle ikke blive taget med i formueberegningen. Det samme gør sig gældende for indbetalinger til Elysium.

Kort overblik over satsen for afdøde under 18 år

Som tidligere nævnt, vil satsen for begravelseshjælp afhænge af de ovenstående faktorer, men hvad der ikke blev nævnt er alderen på afdøde.
Hvis den afdøde var under 18 år, vil der altid blive udbetalt et fast begravelseshjælp beløb på 9550 kr.. Her vil den afdøde forældres formue ikke blive taget med i en formueberegning, og alle, der ansøger, vil blive tildelt ydelsen og det faste beløb.

I samme kategori

55909C71-814A-4BAF-BAB7-0EBCE3B2B8F3_1
marcela-laskoski-YrtFlrLo2DQ-unsplash
michal-parzuchowski-oT-XbATcoTQ-unsplash

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Frisør København
dsc7699
microphone-3989881_1920

Populære kategorier

Information