Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Gør den sure transporttid lækker og lærerig!

Indlæg

Ganske gratis underholdning til turen

Den nye cityring kommer nu til sommer 2019 og den vil utvivlsomt gøre transporten til og fra arbejde langt hurtigere for mange af hovedstadens beboere. Ikke alle hjælpes dog direkte af den nye metrolinje – pendler du i bil eller skal du med tog og bus fra forstæderne, vil du sikkert ofte have mere end 30 minutters transporttid hver vej.

Det løber jo op – mindst 1 time om dagen, 7 timer om ugen, 28 timer om måneden, og kan du din syv tabel, kan du selv fortsætte. Pointen er, at det er utroligt spild af tid, hvis du blot sidder og længes efter at være fremme på arbejde eller komme hjem og slappe af.

Hvorfor ikke bruge tiden til at opøve en ny viden og kunnen eller at få fede oplevelser, så du ligefrem glæder dig til at slå numsen i sædet hver morgen eller eftermiddag.

Lyt & lev!

Lydbøger er for alle – uanset om du er typen, der aldrig har haft den helt store smag for bøger, eller om du elsker at leve dig ind i en fortællings univers, men simpelthen ikke får tid i det daglige og derfor hellere sætter en serie på. Er du en rigtig streamer og elsker alt fra Game of Thrones til A Handmaid’s Tale, sidder du sikkert ofte og udfylder transporttiden med at streame på smartphonens trælse, lille skærm. Det er hverken optimalt for filmoplevelsen eller fortællingens greb.

Skift i stedet mini-skærmen ud med adgangen til et lydbogsbibliotek på smartphonen: Her finder du bog forgængerne til dine yndlingsserier, såvel som dugfriske debutanter fra samtiden og store klassiske, tidløse fortællinger. Mange tjenester giver dig endda flere ugers gratis lydbøger, så du kan frit prøve konceptet af, inden du betaler. Ofte vil abonnementet endda være væsentligt billigere end dit streaming-abonnement…

Lyt & lær nyt

Er du mere til ny, aktuel viden, så er podcast helt sikkert lige op af din boldgade: Både DR, Radio24syv og et væld af de danske aviser producerer helt gratis og aktuelle programmer. Du finder nichéprogrammer om kultur, politik og sport, såvel som satire, dramatisk iscenesatte fortællinger og gribende dokumentarer fra det virkelige liv.

Vil du gerne lære en ny evne eller forstå et kompliceret emne til bunds, kan du også søge efter foredrag på fx Soundcloud eller gennem iTunes på din telefon. Du kan desuden finde et væld af gratis sprogkurser eller udenlandske radioprogrammer, så du kan forbedre dine evner for et fremmedsprog.

Er din arbejdsdag proppet med travle gøremål og et højt tempo, skal du måske i stedet fokusere på transporttiden som et frirum. Du kan træne vejrtrækningsøvelser, mindfulness eller meditation (måske ikke hvis du pendler i bil!), og det findes der et ganske bredt udvalg af apps, der kan hjælpe med. Til nybegynderen kan særligt appen Headspace anbefales, da du her får et væld af gratis lydfiler og muligheden for en daglig reminder om at holde pause fra stress og jag.

I samme kategori

55909C71-814A-4BAF-BAB7-0EBCE3B2B8F3_1
marcela-laskoski-YrtFlrLo2DQ-unsplash
michal-parzuchowski-oT-XbATcoTQ-unsplash

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Frisør København
Pub-quiz
cover-1468234847176-28606331216a

Populære kategorier

Information