Indlæg

Derfor er der mange indbrud i sommerferien

Ferier er højsæson for indbrud, og det er rent slaraffenland for indbrudstyve. De fleste er bortrejst, og det er nemt at gennemskue, hvor folk ikke er hjemme. Desuden er det også ofte, at naboerne også er bortrejst, og det derfor bliver endnu nemmere for tyven at bryde ind. Gør du ikke noget for at sikre dit hjem, vil du være et nemt offer for sommerens indbrudstyve. Læs med her og find ud af, hvordan du sikrer dit hjem bedst muligt og holder ubudne gæster ude.

3 Tips og tricks – sådan undgår du indbrud

Der findes en række ganske enkelte ting, du kan gøre for at sikre dit hjem og minimere risikoen for indbrud, når du rejser væk på sommerferie. Vi vil her opstille 3 ukomplicerede tips til, hvordan du sikrer dit hjem.

  1. Tænd lys

Det virker måske simpelt, at man tænder lys i hjemmet for at få det til at se beboet ud, når man ikke er hjemme. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan du tænder lys. Har du det samme lys tændt i to uger, vil tyven lynhurtigt erfare, at det blot er lys, du har tændt. Skal det virke effektivt, er det en god idé at lave en aftale med en nabo om, at de går ind og tænder lys andre steder et par gange, så det ser ud som om, der er nogen hjemme. Alternativt kan du bruge jeres Google Home, Alexa, eller Nookbox til at styre jeres lys via smart-pærer som Phillips Hue, eller en stikkontakt, der er koblet til jeres Smart Home-enheder. Her kan man både indstille automatiske tidspunkter lyses skal tændes og slukkes, eller man kan styre lyset via en app på telefonen.

  1. Gem de dyre ting væk og lad dit hjem rode

En tyv går efter det sted, hvor det ser ud som om, der er flest ting af værdi. Har du dyre spisebordsstole eller lamper, som ses tydeligt fra vejen, kan det være en fordel at gemme det væk, så det ikke kan ses, at du har ting af høj værdi.

Derudover kan det være en god idé at sørge for, at der er rod i hjemmet. Det kan lyde ulogisk at skulle lade sit hjem rode, før man tager på ferie, men hvor om alt er, har det vist sig at være effektivt i begrænsningen af indbrud. Lader du en plaid ligge og rode i sofaen og nogle legesager flyde i haven, ser det ud som om, der bor nogen.

  1. Brug teknologi og lad tyven tro, at du er hjemme

Vil du være helt sikker på, at dit hjem er sikret, kan du søge hjælp hos en Låsesmed. Mange låsesmede tilbyder forskellige former for overvågning eller sikkerhedssystemer til døre og vinduer, som kan gøre det så kompliceret for tyven at bryde ind, at han giver op eller bliver opdaget.

Tag på sommerferie med ro i maven

Selvom det kan lyde som om at dit hus vil blive røvet, hvis du tager på sommerferie, er det heldigvis ikke sådan, det hænger sammen. Langt de fleste går fri af tyveri, men vil du være helt sikker og have mere ro i maven, når du er afsted, vil det være en god idé at følge rådene. Mange af dem kræver ikke ret meget, og bor du i et udsat boligområde kan nabohjælp eller hjælp fra en låsesmed måske være det, der ender med at gøre din ferie helt perfekt, fordi du ikke skal tænke over, hvordan det går med huset derhjemme.