Indlæg

God mad er ikke længere noget der koster mange penge, de seneste år er masser af billige spisealternativer blomstret op, så det nu er muligt at spise på budget i København. Derudover er der masser af streetfood markeder, hvor du kan få god og lækker mad der ikke koster en formue. Ja selv burgeren har gjort et comeback, og er blevet en af danskernes favoritter.

Burgeren

Yoburger er lynhurtigt blevet, en af Københavnernes yndlingsburger barer. Og siden den første Yoburger åbnede i 2016, har de åbnet endnu 2 butikker. Og derudover har de også en foodtruck, som er at finde på diverse festivaler sommeren over. Burgerne er sindssygt lækre, og man kan hurtigt komme til at forspise sig. Så hvis ikke du allerede har en dobbeltseng, du kan slå mave i. Kan senge-testeren hjælpe dig til, at finde den perfekt seng til formålet.

Konceptet ved Yoburger er simpelt, og alle kan være med. Du har 5 forskellige menuer, som både tager hensyn til avocado- eller baconelskeren, og til vegetaren som ønsker en friteret portobello bøf. Og dertil vælger man selv sine sides og dyppelser. Yoburger findes på Nørregade 2, Gothersgade 27, og Østerbrogade 64 så der er rig mulighed for at besøge stedet.

Earlybird

Earlybird er en hjemmeside, som giver dig mulighed for at spise ude med rabat. For hvis du bestiller dit bord via Earlybirds hjemmeside, får du skåret 1/3 af prisen ved dit besøg. Det eneste der er ved hjemmesiden er, at du vælger din restaurant samme dag som du skal spise ude.

På nuværende tidspunkt, har Earlybird et samarbejde med 75 restauranter i København. Og du kan vælge mellem alle typer mad, så der er noget for enhver smag.

Hvis du er til Sushi kan du gennem hjemmesiden, booke et bord på Karma Sushi som ligger ved trianglen eller Nyhavn. Hvis du hellere vil have burger, har Earlybird også en samarbejdsaftale med Cock’s & Cows. Derudover kan du få mad fra Bindia, Nose2Tail Meatpacker, Hey Darling, og mange andre lækre spisesteder.

Pizzaerne

Hvis du er til pizza, er Neighbourhood helt sikkert et besøg værd. Her får du serveret lækre pizzaer, med tynd sprød bund og lækre økologiske råvarer. Indretningen er hyggelig og indbydende, og du kan derfor sagtens sidde der og spise med vennerne. Og de lækre cocktails gør, at man faktisk ikke har lyst til at gå derfra igen. Pizzaerne koster omkring 145,- og er alle pengene værd. Hvis du ikke er til pizza, kan du også få lækre salater og snacks. Og du kan med fordel slutte af, med en af de lækre desserter.

Du kan besøge den lækre pizzarestaurant, på enten Istedgade eller Frederiksborggade. Dog kan du godt opleve, at det er mange mennesker på stedet. Men på Istedgade er det ikke muligt, at booke bord i forvejen. Derfor er man nødt til, at tage chancen. På Frederiksborggade kan du dog både booke bord, og komme ind fra gaden.

Street food

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at der de seneste år er skudt mange street food markeder op. Og en af de gode ting ved at spise på street food markederne er. At der er noget for enhver smag, og man er ikke tvunget til at vælge det samme mad.

Om sommeren er det rigtigt hyggeligt, at tage ude til Reffens street food. Her er der masser af mad at vælge i mellem, og der kommer alle typer mennesker. Dette skyldes b.la. at mange turister, mener at dette sted er et must see i København.

Hvis man synes der er for langt, kan man tage Broens Gadekøkken. Dette ligger når man tager over broen, som forbinder Nyhavn med Christianshavn. Her er specielt lækkert om sommeren, da man sidder ude og kan nyde operaen og kanalen. I vinterperioden fra slut december til start april, er der lukket på madmarkedet.

Hvis man om vinteren gerne vil have street food, kan man besøge Torvehallerne, eller Tivolis street food marked. Her kan man sidde inde, og nyde sin mad og drinks. Også her er der rig mulighed for, at finde noget til enhver smag.