7 barer med aktiviteter i København
Barer med aktiviteter i København findes der enormt mange af, så det kan være svært at finde den helt rigtige. Skal du og vennerne have en særligt mindeværdig aften fuld af sjov, konkurrencer og spil, så skal I helt sikkert tage forbi disse 7 barer. De har nemlig alle det til fælles, at de både har våde varer, skægge aktiviteter og gode oplevelser i centrum.
Tag slænget under armen og udfordr dem til en dyst og en øl, som I sent vil glemme!
Har vi overset en fed bar? Tip os gerne på tip@tipkbh.dk
Læs også: Comedy og open mic i København
Boulebar – Restaurant og pétanque

Glem alt om hverdagens trummerum og spender en aften i hvad der minder om en sydeuropæisk park med pétanquebaner, udeservering og inviterende barer. Boulebar på Nørregade i Indre By er en fransk inspireret såkaldt pétanque-bar og restaurant, hvor du både kan spise, drikke og selvfølgelig udfordre vennerne til et spil pétanque i gruset. Mere gennemført og sjovt bliver det ikke!
OBS! Book i god tid – banerne har det med at blive udsolgt, særligt i weekenden.
Du kan booke her.
Adresse: Nørregade 18, 1165 København K
Pris: 100 kr. pr mand for petanquebane i 90 min
Dupong Bar – Bordtennisbar i København

Ping Pong – Dupong Bar er Københavns eneste, vaskeægte bordtennis-bar! Her kan du bestille en fantastisk øl eller en lækker drink og samtidig låne et bat, så du kan give (eller få) tørre tæsk i ”rundt om bordet”! Spil mod vennerne – eller mød nye mennesker – og få sved på panden og smil på læben. Desuden holder de hver måned turnerning, hvor der selvfølgelig er øl på spil.
Der er happy hour på drinks hver onsdag og torsdag indtil kl 22:00.
Adresse: Griffenfeldsgade 52, 2200 København N
Camping – Minigolf i Kødbyen

Slush-ice, burgere, kolde øl og minigolf! Der er dømt ægte camping-stemning på Kødbyens minigolf-bar “Camping”, hvor du og vennerne kan dyste om, hvem der er den mest habile minigolfspiller. Bliver I sultne eller tørstige undervejs, byder baren på lækre drinks og køkkenet serverer endda også saftige burgere og fritter fra Cocks and Cows. Konceptet er drop-in – så der er intet behov for tidsbestilling. Du kan dog booke her, hvis I bliver mere end 7 personer, eller du vil afprøve konceptet “Date Night”, som byder på minigolf og en kande øl til dig og din date.
Adresse: Kødboderne 9, 1711 København
Pris: 180 kr. for date night (2 personer)
BIP BIP BAR – Nostalgi og arkadespillemaskiner

Hos BIP BIP BAR er der nostalgi for alle pengene! Her skrues tiden i den grad tilbage, for det er nemlig muligt at spille på alverdens forskellige, sjove, retro arkadespillemaskiner, mens du nyder en special-øl eller en frisk cocktail. Slå hul på sparegrisen (det koster mellem 2 – 4 kr. at spille et spil) og lad så ellers dit indre barn give den gas med pin-ball og alle de andre klassiske arkadespil.
Adresse: Fælledvej 7, 2200 København N
Pris: 2-4 kr. pr. spil eller køb time baseret spil, som starter for 50 kr. for børn (11 år) og 75 kr for voksne
Petanque og shuffleboard bar

Petanque og shuffleboard bar er det helt perfekte sted for dig og vennerne, hvis I vil have en aften med sjov, konkurrencer og aktiviteter i lange baner. Book en petanquebane eller et shuffleboard-bord og dyst derefter i dart, bordfodbold, pool og meget mere, alt imens I slukker tørsten i lækre drikkevarer fra Generator bar. Book en petanquebane eller et shuffleboard-bord her.
Adresse: Adelgade 5-7, 1304 København K
Pris: 55 kr. pr. person pr. timer (søn-ons) og 85 kr. pr. person pr time (tors-lør)
Barkowski eller Léanowski – Stemningsfuldt bar med aktiviteter i København

På velbesøgte Barkowski og Léanowski er der altid noget at lave, og aktiviteterne er altid helt gratis! Begge barer er et ‘must-visit’ i København! Hos de to barer, er der rig mulighed for at sætte gang i aftenen med spil, billard, bordfodbold, dart eller andre aktiviteter. Det er altid en sand fornøjelse at slukke tørsten i den hyggelige atmosfære og de rustikke omgivelser af retromøbler, lædersofaer og levende stearinlys. Kom gerne tidligt på aftenen, for der er altid fyldt op!
Adresse: Barkowski: Nørre Farimagsgade 57, 1364 København & Léanowski: Fælledvej 21, 2200 København N
Læs også: 5 cocktailbarer i København
Bastard Café – Brætspil ad libitum

På Bastard Café i Indre By foregår “aktiviteten” siddende og uden så meget sved på panden – det er nemlig en brætspilscafé – og det er byens bedste, hvis du spørger os! Også her er der rig mulighed for at udfordre venner og familie, for caféens hylder er proppede med over 3700 brætspil: Der er både gamle, nye, lange og korte spil at vælge imellem og i nærmest alle genrer.
En af de barer med aktiviteter i København hvor det er selvfølgelig helt gratis at låne et brætspil.
Adresse: Rådhusstræde 13 stuen, 1466 København K