Guide: Det sker i november
Vintertid betyder mørke, regn, blæst og tiltagende kulde – men det betyder også hygge, tæpper, striktrøjer, bøger, stearinlys, varme drikke og friske gåture. Udover at markere den tid på året, hvor vi for alvor går vinteren i møde, er november også en særdeles begivenhedsrig måned i København.
Der sker nemlig lidt af hvert i november i København. Du kan blandt andet se frem til årets største gå-i-byen-dag, skøjtebaneåbning, bogfestival og begyndelsen på julen over hele byen. Vi tipper til de fedeste begivenheder i København i november måned.
Læs også: 7 barer med aktiviteter i København
J-dag i København

Det er endnu engang blevet tid til at slukke tørsten med den ikoniske juleøl: Julebryg fra Tuborg. Fredag d. 4. november fejrer de fleste københavnske bodegaer, barer og diskoteker traditionen tro den såkaldte J-dag med at frigive den elskede juleøl kl. 20:59. Glæd dig til et brag af en aften med ølnisser, blå nissehuer, Tuborg-merchandise og ikke mindst festlig stemning i alle byens gader.
Her får du det fulde overblik over steder, hvor du med garanti kan fejre dagen!
Hvor: Københavns barer, bodegaer og diskoteker
Hvornår: Den 4. november
Hvor meget: Nogle steder har entré-priser og andre steder betaler du kun for det, som du drikker
Åbningsfest på Broens Skøjtebane

Broens Skøjtebane byder på masser af vinterhygge, skøjtedans og varme drikke. Henover vinteren byder de på et væld af sjove aktiviteter med alt fra ishockeyturnering og børnedisko til isstock-turnering og masser af skøjteløb og piruetter i hjertet af København. Start nedtællingen og vær med til åbningen af Broens Skøjtebane d. 4. november med et brag af en åbningsfest. Læs mere om Broens Skøjtebane her.
Hvor: Strandgade 95, 1401 København K
Hvornår: Den 4. november
Hvor meget: Det koster 20 kr. at bruge banen, hvis du har egne skøjter. Leje af skøjter koster 75 kr. pr. time.
Bogforum – en weekend med bogfestival

Bogforum er en weekend med bogfestival for hele familien! Bella Center Copenhagen inviterer endnu engang til Bogforum med tre dages litteratur, debat og samtale i selskab med Danmarks bedste forfattere. Der er god grund til at afsætte hele weekenden til årets store bogfestival! Se hele programmet her.
Hvor: Bella Center Copenhagen: Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: Den 4. – 6. november
Hvor meget: Voksenbillet: 175 kr. Barn: 85 kr. Studiebillet 90 kr. Køb din billet her.
Julemarkeder i København

Igen i år vender de traditionelle julemarkeder tilbage i København: nemlig på Højbro Plads og Kongens Nytorv.
Julemarkedet på Højbro Plads har hvert år flere hundrede tusinde besøgende, der nyder den unikke julestemning, duften af varm gløgg og brændte mandler. På Kongens Nytorv har du udsigt til de smukke juleudsmykninger på Hotel D’Angleterre og Magasin. Her kan I hygge jer og kigge efter julegaver og -pynt i de mange flotte boder.
Hvor: Højbro Plads og Kongens Nytorv
Hvornår: Den 4. november – 22. december
Hvor meget: Gratis. Koster kun det, du selv fristes af i de mange boder
Nøddeknækkeren – klassisk juleballet

Igen i år vender den klassiske juleballet tilbage. For 5. gang kan Tivoli præsentere Nødeknækkeren, hvor Dronning Margrethe er den kyndige hånd bag forestillingens scenografi og kostumer. Denne version af Nøddeknækkeren har Tivoli anno 1874 som ramme. Julehistorien om nøddeknækkeren er en sand klassiker, der emmer af eventyr og magi for børn og deres familier.
Som noget helt nyt vil der i udvalgte forestillinger være ekstra fokus på familieoplevelsen og derfor være lidt ekstra for børnene med små overraskelser undervejs.
Hvor: Tivoli København: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: Fra den 26. november – 23. december
Hvor meget: Fra 220 – 630 kr. Køb billet her.
Jul i Tivoli

Julen er et magisk eventyr i Tivoli! Tusindvis af funklende lyspunkter giver varme i det kolde vintermørke, juletræer glitrer i smukke farver, og Tivoli-Garden fylder Haven med dejlige toner. Boderne frister med alverdens lækkerier, og børnevenlige juleforlystelser giver sus i de små maver. Når det er tid til en pause fra forlystelsernes snurren, kan hele familien dekorere honninghjerter. Der vil selvfølgelig også være julemagi for de mindste, når julemanden inviterer indenfor i den hyggelige stue.
Hvor: Tivoli København: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Hvornår: Fra den 18. november – 31. december
Hvor meget: Entrépris