5 x stegt flæsk i København

København ligger ikke på den lade side, når det kommer til steder at spise stegt flæsk. Tværtimod er det super nemt at finde en restaurant, der serverer den danske nationalret.

Her får du en guide over 5 steder, der er værd at besøge.

 

Læs også: De bedste donuts i København

 

Restaurant Klubben – Klassisk stegt flæsk på Vesterbro

restaurant københavn stegt flæsk
Restaurant Klubben

 

Når man taler stegt flæsk, kan man ikke komme udenom Restaurant Klubben, der vel nærmest kan betegnes som kongerne på området i København. Restauranten slår sig op på at servere god gammeldags dansk mad, og jeg er enig, men samtidig ikke et sekund i tvivl om, at stegt flæsk er Klubbens guldgruppe.

Maden serveres af tjenere, der nok vil betegnes som ældre end gennemsnittet i København, hvilket kun bidrager til stedets Vesterbro-charme. I forlængelse af Klubben ligger Tove Ditlevsens Mindehave, hvor man kan sidde gemt væk fra storbyen.

Hvor: Enghavevej 4, 1674 København V
Pris: Ad libitum for 199 kr.

 

Nyboders Køkken – Få stegt flæsk som take away i København

stegt flæsk københavn
Nyboders Køkken

 

Tæt på Nyboder og den populære bodega Borgerkroen ligger Nyboders Køkken. Her laver de danske klassikere i ligeså klassiske og hyggelige lokaler. For at komme på denne liste, har køkkenet naturligvis også stegt flæsk på menuen.

På deres hjemmeside skriver de: “Gud, konge og stegt flæsk”. Deres stegt flæsk kalder de selv for “Byens Bedste Flæsk af Svendborg gourmet gris”.

Restauranten adskiller sig ved også at tilbyde stegt flæsk ud af huset gennem Wolt. Så skal du have gæster og vil slippe for lugten af gris i gardinerne, eller kan du bare rigtig godt lide flæsk i egne rammer, så er Nyboders Køkken et godt bud.

Hvor: Borgergade 134, 1300 København K
Pris: 189 kr. pr portion eller ad libitum for 239 kr.

 

Søpromenaden – Dansk med ternede duge

stegt flæsk restaurant København
Søpromenaden

 

Gammeldags dansk stemning, ternede duge, høflige, ældre tjenere og et ældre klientel. Det er nogenlunde nøgleordene for Søpromenaden.

Menukortet har alt, hvad hjertet begærer af gammeldags dansk mad, men vi har selvfølgelig fokus på national retten. Her får du stegt flæsk ad libitum, med hvide kartofler, persillesovs og hakkede rødbeder til den fine pris af 169 kr.

Søpromenaden er placeret på hjørnet af Sortedamssøen, i Østerbrogade enden. Jeg kan klart anbefale at man tager en omgang flæsk, og derefter bevæger sig over på nabocafén (Den Franske Café) og får en aftendrink.

Hvor: Sortedam Dossering 103, 2100 København Ø
Pris: Ad libitum for 179 kr.

 

Guldkroen – “Det’ er dansk – Det’ er dejligt”

Guldkroen
Guldkroen

 

Umut og Frank fra Guldkroen skal selvfølgelig nævnes i den her sammenhæng. Guldkroen er en dansk kro, som serverer klassiske danske retter i traditionelle rammer. Her serverer de mad med masser af kartofler og sovs uden at spare på smør og fløde.

De elsker gammeldags solid dansk mad, som er lavet fra bunden og med stor omhu. Maden er lige efter bogen lavet af kvalitetsråvarer, respekt og kærlighed til den danske madkultur.

Stemningen er personlig og nærværende og servicen uformel. Guldkroen er hjemsted for mange hyggelige stunder i familie og venners lag og samlingssted for de lokale.

Hvor: Fredensgade 11a, 2200 København N
Pris: 2 retter fra 375 kr. Take away 195 kr.

 

Læs også: Brunch i København

 

Rio Bravo – Favorit retten blandt gæsterne

stegt flæsk restaurant København
Rio Bravo

 

Rio Bravo har en hel sektion på deres hjemmeside dedikeret til stegt flæsk. Stegt flæsk med persillesovs er en favorit blandt deres gæster og dette kan man få alle ugens dage ad libitum.

Om det er en skøn sommerdag eller mørk vinteraften, så er der flæsk på menuen. De steger 4 tons stegt flæsk om måneden, så de ved, hvordan det skal gøres!

Hvor: Vester Voldgade 86, 1552 København V
Pris: Ad libitum for 169 kr.

 

Velbekomme!

I samme kategori

premium_photo-1683121269108-1bd195cd18cf
221157_Islands_Brygge_Havnebad_Astrid_Maria_Rasmussen
cover-3
photo-1511795267602-0424436b99c5

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

keren-perez-LpKso44P3eg-unsplash-scaled
144A1538-1400x840-2
Pub-quiz
premium_photo-1683121269108-1bd195cd18cf

Forsiden netop nu

premium_photo-1683121269108-1bd195cd18cf
Drinksene på den nye rooftop er opkaldt efter byens tage og bygninger i København.
Skærmbillede 2023-08-16 kl. 14.18
studierabat-billede
mad-1
221157_Islands_Brygge_Havnebad_Astrid_Maria_Rasmussen
cover-3
photo-1511795267602-0424436b99c5

Mest læste

Det sker i København

mad-1
cover-3
cover-2
cover-1468234847176-28606331216a

Mad og drikke

premium_photo-1683121269108-1bd195cd18cf
photo-1511795267602-0424436b99c5
manon-1
ice

Kultur og kunst

premium_photo-1683121269108-1bd195cd18cf
smk
SDU-2-2
kultur

Instagram Feed

Vores bedste guides