Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

SMK inviterer til kunstoplevelser i hjemmet

SMK (Statens Museum for Kunst) er midlertidigt lukket pga. situationen med COVID-19. Men det betyder ikke, at det er slut med at nyde museets store kunstsamling.

Torsdag 12. marts lukkede SMK midlertidigt. Det skete som følge af regeringens anvisninger for at mindske spredningen af coronavirus (COVID-19). Anvisningerne lyder, at alle indendørs offentlige kulturinstitutioner foreløbig skal holde lukket indtil 13. april.

De lukkede døre og det slukkede lys på det fysiske museum betyder ikke, at det i øjeblikket er helt umuligt at opleve Danmarks største kunstsamling. Der er nemlig et væld af andre muligheder. Man kan benytte sig af online.

Vinduet til SMK’s onlinesamling, SMK Open, står nemlig altid åbent, og hver dag i de kommende uger deler museet udvalgte kunstskatte, interviews med de ansatte og andre gode historier fra museet. Det sker på SMK’s digitale kanaler: Facebook, Instagram og Youtube. Så disse sider er absolut værd at besøge.

“Vi tager naturligvis situationen meget alvorligt og holder i øjeblikket museet lukket for gæster og ansatte ligesom resten af Kulturministeriets institutioner. Heldigvis har vi stadig mulighed for at dele vores kunstsamling online. Jeg tror, kunsten kan byde på tiltrængt stimulans for øjet, sjælen og tanken i en turbulent tid,” siger Mikkel Bogh, direktør for SMK.

Brug kunsten, som du vil
SMK tilbyder samtidig alle kunstinteresserede at gå på opdagelse i museets nye onlinesamling på open.smk.dk, hvor man kan udforske mere end 40.000 digitaliserede kunstværker og finde fotos af værkerne, 3D-scanninger og kunstfaglige tekster.

Omkring 30.000 af værkerne kan frit downloades, da de er Public Domain og altså ikke er omfattet af ophavsretten. Det betyder, at man kan bruge disse fotos, nøjagtig som man har lyst. Eksempelvis kan man printe sine egne kunstplakater, lave puder og t-shirts med kunsttryk eller bruge billederne på sin private hjemmeside.

SMK Open åbnede i november 2019 som led i SMK’s strategi om at gøre museets kunstsamling tilgængelig for alle. Det betyder at du kan følge med i kunsten via de digitale kanaler.

I samme kategori

dsc7699
Dining Six. Cinco
Frisør København
ROJA_1920x1080-2-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Frisør København
generator-copenhagen-playbar-7
VesterbroStreetpartyHeader-01
gaza

Populære kategorier

Information