Godt bagværk kommet i fokus de seneste år. Folk undgår ikke længere hvede, men jagter steder med det bedste surdejsbrød. Her serveres du med fem steder i byen, som har deres bagværk i orden.

Mirabelle

Helt uofficielt så har Mirabelle byens bedste croissant – en croissant som hverken går ned på størrelse, smør og sprødhed. Caféens indretning er yndig og minder om caféer fra syden. Udover “byens bedste croissant” kan du også få deres saftige rugbrød, som har en sprød skorpe, pizzaslices og sandwichs. Besøg deres Facebook.

Hvor: Guldbergsgade 29, Nørrebro

Det Rene Brød

Det Rene Brød er en københavnsk bagerkæde, som har lavet økologisk bagværk siden 1988 og bager deres bagværk på vindkraft. Deres udvalg er stort og varieret fx 5-korns surdejsrugbrød, speltmuffins, foccaciabrød, ølandshvedebrød osv. Hvis du er typen, som mener, at kanelsnegle skal være med wienerbrødsdej, så er Det Rene Brød stedet for dig. Læs mere på deres hjemmeside.

Hvor: Rosenvængets Alle 17, Østerbro + Godthåbsvej 45, Frederiksberg + Kronprinsessegade 62, København K + Nørrebrogade 42 og Nørrebrogade 176, Nørrebro + Østerbrogade 103, Østerbro

Brød

Ja, hos Brød får du…brød… til gode priser – 10 kr. for en bolle og 40 kr. for et rugbrød. Brøds müesli- og kerneboller kan stærkt anbefales, som der virkelig er gods i. Gods er der også i deres rugbrød, som bages med øl. Du kan se mere på deres Facebook.

Hvor: Enghave Plads 7, Vesterbro

Wulff og Konstali

Wulff og Konstali er hurtigt blevet kendt (især på Instagram), som et af de bedste brunchsteder i byen. Udover brunch laver de også kager og brød. Deres chokolade-nøddecookie er godt supplement til eftermiddagskaffen. Selvom du ikke bor på Amager, så er deres bagværk cykelturen værd. Læs mere på deres hjemmeside.

Hvor: Lergravsvej 57 + Isafjordsgade 10, Amager

Sankt Peders Bageri

Sankt Peders Bageri er synonym for én ting: onsdagssnegle. Hver onsdag – sjovt nok – kan man købe deres svampede og lune snegle, som folk står i kø for at sætte tænderne i. Det rygtes, at de sælger omkring 4000 stk. hver onsdag, så det gælder om at stå tidligt op. Sankt Peders Bageri ligger i en fredet bygning i Latinerkvarteret og er en af Københavns ældste bager. Det sætter også sit præg på udvalget, som er traditionelt bagværk.

Hvor: Sankt Peders Stræde 29, København K