I takt med at sommervejret så småt er begyndt at melde sin ankomst, er is-sæsonen blevet skudt i gang hos de mange hyggelige isbutikker i København. I København er der noget at finde til enhver smag: Om du er autentisk gelato-fan, veganer, kvalitetsbevidst, eksperimenterende og/eller miljøvenlig. I denne guide får du fem af vores ultimative københavnske is-favoritter.

God is og god fornøjelse!

Læs også: Her finder du de bedste padel tennis baner i København

Isoteket - En anderledes smagsoplevelse

Is København
Instagram: @isoteket.kbh

Den økologiske gelatobar Isoteket har to skønne beliggenheder: Bopa Plads på Østerbro og ud til søerne på Nørrebro tæt på Dronning Louises Bro. Her finder du is, eller gelato som de kalder det, der er frisklavet på den traditionelle italienske tilgang. Hos Isoteket bydes du ikke på de klassiske smagsvarianter, som du kender ud og ind -  her får du udelukkende anderledes smagsvarianter fra deres egne unikke opskrifter. Smag f.eks. på den syrlige sødmælksbaserede citronis med birkesfrø eller prøv den sødmælksbaserede kaffe-is med citrongræs. Besøg Isoteket for en anderledes smagsoplevelse!

Adresse: Randersgade 43 kl tv, 2100 København Ø. & Sortedam Dossering 11, 2200 København N.
Pris: 2 kugler for 40 kr.

Læs mere om Isoteket lige her.

Nicecream - Den veganske

Is København
Instagram: @nicecreamcopenhagen

Den populære plantebaserede butik Nicecream finder man hele 4 steder i København: Vesterbro, Nørrebro, Østerbro og Frederiksberg. Butikken byder på lækre veganske søde sager og er især kendt for deres Coockie Sandwiches, som ses på billedet. Deres is laves på økologisk kokosmælk i stedet for den traditionelle komælk og fås i mange forskellige varianter. Bare navnene på deres smagsvarianter som f.eks. "Oh sweet lemon" og "Brownielicious" giver dig lyst til at kigge forbi. Udover de velsmagende scoops har Nicecream også styr på deres toppings, hvor du f.eks. kan få cookies, peanuts og caramelsauce, som kun gør isen lidt bedre! Vil du spise lækker is med ekstra god samvittighed overfor miljøet, så skal du smutte forbi Nicecream.

Adresse: Enghave Plads 10, 1670 København V. & Elmegade 30, 2200 København N. & Nordre Frihavnsgade 7, 2100 København Ø. & Falkoner Alle 44, 2000 Frederiksberg
Pris: 2 kugler for 49 kr.

Læs meget mere om de veganske isbutikker lige her.

Vaffelbageren - Den gode vaffel

Is København
Instagram: @vaffelbagerennyhavn

Vaffelbageren har siden 1953 slænget hjemmelavede vafler over disken. Hemmeligheden bag deres hjemmebagte, lune vafler er en hemmelig vaffelopskrift, som er lige så god i dag, som den var for 50 år siden. Når du ankommer til den lille butik, som ligger i hjertet af Nyhavn, vil du allerede fra gaden blive fristet af duften af de hjemmebagte vafler. I vaflen kan du både få fløde- og sorbetis samt de klassiske toppings. Tag forbi vaffelbageren til en klassisk gammeldags isvaffel med en ekstra god vaffel!

Adresse: Nyhavn 49, 1051 København K.
Pris: 2 kugler for 45 kr.

Læs mere om historien bag Vaffelbageren og resten af virksomheden lige her.

Ismageriet - Kulinarisk smagsoplevelse

Is København
Instagram: @ismageriet

Ismageriet er et ikoniske ismageri på Amager, hvor du får en helhedsoplevelse ud over det sædvanlige. De fleste københavnere har fået øjnene op for den hjemmelavede, friske kvalitets-is, og der er derfor altid kø foran det populære ismageri. Deres is er lavet på naturlige og sæsonbestemte ingredienser med råvarer fra lokalområder i blandt andet Frankrig og Italien. Her er smagsvarianterne mange, men har du svært ved at vælge, kan du altid smage, inden du tager dit valg. På trods af at du nok skal stå lidt i kø, er der altid god stemning og du vil ikke fortryde at have stået i kø!

Adresse: Rued Langgaards Vej 6E, 2300 København S
Pris: 2 kugler for 39 kr.

Du kan læse meget mere om Ismageriet lige her.

Læs også: Her finder du Københavns 5 bedste frisører

Social Foodies - Socialt bæredygtig og kreativ

Is København
Instagram: @social_foodies

Social Foodies er kendt og elsket for deres socialt bæredygtige og lækre søde sager. Deres frisklavede is er ikke en undtagelse. Isen er lavet på italiensk gelato-manér, og der udvikles altid løbende på nye smagsvarianter, så du både kan vælge mellem de klassiske eller de mere kreative og nytænkende smagsvarianter. Hos Social Foodies får du udover isen den lækreste chokoladedyppede isvaffel med chokolade dyrket af lokale bønder i Panama samt en hjemmelavet guf med enten vanilje, lakrids eller hindbær. Hvis du vil prøve noget nyt, kan jeg varmt anbefale en kugle af den berømte, veganske "Dyrehaven" med æble, bøgeblade og avokado.

Adresse: Gammel Kongevej 115, 1850 Frederiksberg C
Pris: 2 kugler for 38 kr.

Find meget mere om Social Foodies lige her.