I denne guide får du redaktionens bud på 5 restauranter, der gør det nemt at overholde sommerens feriebudget. Har rejselysten meldt sig, kan du tage på en gastronomisk rejse til fx Indien, Kina eller Frankring - helt uden at forlade dejlige København!

Susu Sushi

susu sushi nørrebro
(C) Susu Sushi 2020

Der findes utallige sushi restauranter i København, men er du på udkig efter en anderledes oplevelse, må du ikke snyde dig selv for en tur i Susu’s fusionskøkken “Nikkei”, der er en sammensmeltning af japansk og peruviansk.

Foruden et udvalg af klassisk sushi kan du vælge blandt køkkenets kombinationer af ceviche. Prøv fx en “peruvian” med hvidfisk, tigermælk og koriander. Er vejret til det, kan middagen nydes på en hyggelig udendørs terrasse.

Hvor?
Møllegade 13, 2200 Kbh N

Læs mere på hjemmesiden

La Galette

Når vi taler om mad til rimelig penge i København, kommer vi ikke udenom den ikoniske restaurant La Galette. I en undseelig baggård midt i pisserenden, langer køkkenet franske madpandekager over disken til frokost og aften, med alt slags fyld, salt som sødt.

Prøv fx en Asterix med klassisk ratatouille, æg og purløg eller den luksuriøse Saint Malo med laks og kaviar. Kan det ikke blive fransk nok, byder drikkekortet på æblecider fra Bretagne.

Hvor?
Larsbjørnsstræde 9 Baghuset, 1454 Kbh K

Læs mere på hjemmesiden

Baglokalet

restaurant baglokalet amager
(C) Baglokalet 2020

I fodboldklubben Fremad Amagers lokaler holder en usædvanlig restaurant hjemme. Restaurant Baglokalet gør op med forestillingen om sørgelig fastfood i klubber og sportshaller, og serverer i stedet rustikke og ægte måltider, hvor alt er lavet fra bunden.

Der er ingen faste retter på kortet - med undtagelse af en hjemmelavet burger - til gengæld er der garanteret “value for money”, når der dagligt præsenteres en sæsonbaseret to-retters “tvungen hygge” menu for bare 90 kr.

Hvor?
Sundbyvestervej 60, 2300 Kbh S

Læs mere på hjemmesiden

Spicy Kitchen  Café

Midt på Torvegade på Christianshavn ligger den travle Spicy Kitchen Café. I det trange lokale er små borde presset ind langs vinduer og karme, og som gæst kan du opleve en usædvanligt varm og livlig atmosfære i det ofte propfyldte rum.

Her kan du gå ombord i det klassiske indiske køkken, heriblandt favoritter som butterchicken, shish kebab og vegetarisk daal. Husk hjemmebagt chapati til at fuldende oplevelsen.

Hvor?
Spicy Kitchen Café
Torvegade 56, 1400 Chr. Havn

Læs mere på hjemmesiden

Hidden Dimsum

hidden dimsum restaurant
(C) Hidden Dimsum 2020

Hidden Dimsum byder på en autentisk spiseoplevelse fra silkevejen, serveret i hyggelige rammer i hjertet af København. Sammensæt din egen menu med lækre små dimsum retter, der er lige til at dele, eller gå all in ved bordet med deres store tasting menu.

Prøv fx deres crispy spring rolls eller den asiatiske pendant til risotto - congee - kogt med gris og judasøre. Skyl måltidet ned med en forfriskende “Lucky Buddha” eller en kop dampende grøn te.

Hvor?
Nytorv 19, 1450 Kbh K

Læs mere på hjemmesiden

Sulten efter flere spiseoplevelser? Tjek også vores guide til bæredygtige spisesteder eller restauranter med unikke udsigter.