Klimamad på Hope Organic

Den 1. august 2016 åbnede dørene til det klimabevidste og økologiske spisested Hope på Larsbjørnsstræde 7. Lidt over 2 år efter boomer konceptet, og Hope er snart klar med nye åbninger i Boltens Gård og i Lille Kongensgade, samt med en renovering af det første spisested. Den seneste åbning fandt sted fredag den 1. februar på Lille Kongensgade 14.

Hopes vision er klar; ønsket er at inspirere københavnerne med lækker klimamad til overkommelige priser. Snart vil du i København altid være tæt på et organisk, sundt og lækkert måltid. Den lækre menu er inspireret af det thailandske, japanske og californiske køkken.

Bygget på en passion for vores planet

CO2-udslip og klimaet er et omtalt emne i medierne. Derfor rammer Hope Organic plet på aktualitet. Noget, som overraskede mig på mit besøg var, hvor gennemført det klimabesparende tema er. Det træ, som bænkene og bordene er lavet af, er genbrug. Sugerøret i min smoothie var lavet af stål, så det kunne vaskes op og bruges igen. Selv maden i min skål var lavet efter FN’s klimabesparende forskrifter: 80% grønt og 20% kød. Derudover er alt økologisk og leveret fra ”Årstiderne”.

Maden

Jeg bestilte 2 forskellige retter og en juice.

Den første ret hedder ”San”, som sprængte om sig med flotte farver. Den så meget indbydende ud. Ris i bunden, og fyldt med portobellosvampe, edamamebønner, sød kartoffelcreme, broccoli, avocado og syltet hokaido for oven. Jeg valgte min med kylling, selvom den også kommer med lask eller tofu. Specielt den søde kartoffelcreme faldt i god jord. Kroppen føltes fyldt af god energi efter det måltid. Alle deres salater inklusiv denne sælges til 88 kr., og 30 kr. ekstra med kylling som tilvalg.

Den anden ret hedder ”Veggie Teriyaki”. Dette er et vegetarisk bud med tofu en lækker teriyakiret. Den serveres med portobellosvampe, rød peber, broccoli og forårsløg, samt hvide ris ved siden af.  Som kødspiser var jeg en anelse skeptisk overfor tofuen, men det fungerede rigtig godt i denne ret. Denne ret kostede mig 118 kr.

Jeg nød også en lækker juice til min mad. Den frisklavede smoothie med rødbede, æble, gulerod, lime og ingefær satte den sidste prik over i’et. Den smagte igennem af rødbede, men syrligheden fra limen og ingefæren udlignede det og gjorde den virkelig lækker. Juicen går under navnet ”Iron Woman”. Deres juice koster 50 kr.

Mit helhedsindtryk

Det var så herligt at komme ind på dette spisested med sunde, lækre alternativer. Maden kan tages med på farten i klimavenlige togo-bokse, og findes desuden på togoodtogo og snart på Wolt.

Som gæst på Hope Organic følte jeg, at jeg gjorde en forskel ved at spise netop her. Ejeren selv var på arbejde, og gav sig god tid til at fortælle mig om spisestedet, og det skabte en hyggelig atmosfære i de lyse og åbne omgivelser. Noget helt særligt var de projekter, som Hope Organic har sideløbende. For hver tiende ret der bliver solgt, lover spisestedet at plante et træ i det udsatte Etiopien. Så føler man virkelig som spisende gæst, at man gør en forskel ved at spise her.  Dette kan man læse mere om på deres facebookside.

I samme kategori

manon-1
ice
fars-1
Spisesteder nye

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

manon-1
keren-perez-LpKso44P3eg-unsplash-scaled
cover2

Forsiden netop nu

manon-1
cover-1468234847176-28606331216a
gokart
dali-1272141_640
ice
fars-1
April-K-benhavn
Spisesteder nye

Mest læste

Det sker i København

cover-1468234847176-28606331216a
dali-1272141_640
April-K-benhavn
Påskefrokost i København

Mad og drikke

manon-1
ice
fars-1
Spisesteder nye

Kultur og kunst

smk
SDU-2-2
kultur
hands-4212584_1280

Instagram Feed

Vores bedste guides