Fredagens nye restriktioner mod corona kunne godt tegne negativt for et festligt efterår i København, men der er stadig flere arrangementer i kalenderen, hvor du kan få en god aften.

Julefrokosterne og J-dag er aflyst, og nu er der kommet flere corona-restriktioner siden fredagens pressemøde, men det betyder ikke, at københavnerne nødvendigvis skal kede sig i årets sidste måneder.

Både hvis du kan lide lidt at drikke eller noget godt til ganen, er der tilbud rundt om i vores skønne by, som er værd at kigge nærmere på.

BITE CLUB Refshaleøen

Fredag den 30. oktober indbyder Refshaleøen til, at du kan slutte ugen med god street food, mens en række gode DJ’s står for underholdningen. Det sker i Refshaleøens nye spisehal Werkstatt og vil foregå over tre fredage året ud. Selv om efteråret er over os, så er der selvfølgelig sørget for, at ingen gæster kommer til at fryse, og fra kl. 16-18 vil der være 2 for 1-pris på fadøl, vin og sjusser i baren. Der er en begrænset mængde pladser, og derfor er det hensigtsmæssigt at reservere et bord på forhånd. Minimumsprisen for bordbooking, mad og drikke er 150 kr. per person, hvis du bestiller i hverdagene, som betales på aftenen.

Fredag den 30. Oktober kl. 16-22

Fredag den 6. november kl. 16-22

Fredag den 13. November kl. 16-22

ØJ-dag på Taphouse

Selv om den officielle J-dag er aflyst, så kan du stadig få en god aften med ØJ-dag. Den er skabt som et modsvar til den klassiske J-dag for ølkendere, der ikke nødvendigvis er store fans af den gængse julebryg. Taphouse ligger i Lavendelstræde og har hele 61 haner med kvalitetsøl at skænke fra, hvilket giver dem Europas største udvalg af øl. Fokusset er især på mikrobryggerier, og derfor er dette virkelig en aften, der vil skyde øl-folket godt ind i julesæsonen.

5. november kl. 15

Mad og vinaften Søborg Vinhus

Søborg har netop fået deres eget vinhus i Søborg Vinhus, der tager sig godt af deres gæster efteråret og vinteren igennem. Denne mad og vinaften er arrangeret i samarbejde med Bistro28 og vil byde på fem serveringer samt syv glas vin for 595 kr. per person. Men så kan du også se frem til at smage andelever-mousse, laksetatar, kulmule, braiseret spoleben samt chokolade til dessert. Vi er ikke i tvivl om, at en sådan aften med din bedre halvdel vil gøre det ud for årets aflyste julefrokoster.

28. November kl. 17:30  

J-dag på Refshaleøen

J-dag er bestemt ikke aflyst, hvis det står til Refshaleøen, som i samarbejde med Copenhagen Street Food vil indbyde til det storslåede virtuelle show J-dag live, der livestreames over hele landet. I front er kokken Umut, der byder på sit velduftende julekøkken, TV-vært Christian Degn er quizmaster, og så vil MC Einar blandt mange andre giver dig den julemusik, du har ventet på. Der vil være en begrænset mængde pladser ved denne event, og det anbefales derfor, at du booker bord på forhånd. Minimumsprisen for bordbooking, mad, drikke og underholdning er 200 kr. per person, og ankomst er senest kl. 16:30.

Fredag den 6. november kl. 16:59

Mad & Musik oktober

I den budgetvenlige ende arrangerer ungdomskirken uKirke Mad & Musik, der byder på sofaer, bar og fællesspisning på Dannebrogsgade 53. Efter spisningen vil to bands spille op til en festlig aften, og det koster kun 25 kr. at spise med. Desuden sælges der øl og sodavand for 15 kr., mens udgifterne til kaffe og te går til donation. Denne aften vil det være An Island Called A, der er et soul-pop band fra Amager, som vil underholde gæsterne i kirken så kom glad.

Torsdag den 29. oktober kl. 18