Biograferne viser meget mere end de klassiske film på det store lærred. De arrangerer nemlig en masse inspirerende biograf events, som vi gerne vil holde dig opdateret omkring. Derfor har vi lavet denne guide for at hjælpe med at skabe overblikket over de forskellige muligheder. Derudover kaster vi også et blik på de kommende film.

Så læs med her hvis du vil til babybio, strikkebio, forpremiere hvor du kan møde skuespillerne eller nogle af de mange andre biograf events. Eller hvis du bare vil se en god film!

Aktuelle & kommende film

I dette afsnit giver vi jer et kort overblik over aktuelle og kommende film. Lige fra de store Blockbusters til de lidt mindre og specielle film der bliver vist i København. Vi har udvalgt de film vi selv gerne vil se den kommende tid.

  • Emma – Aktuel i de fleste biografer. Baseret på Jane Austens bog.
  • Fremad – Aktuel i bl.a. CinemaxX, BIG BIO Nordhavn og Valby Kino. (For børn og barnlige sjæle med både dansk og engelsk tale).
  • Krudttønden – Aktuel i bl.a. Falkoner Bio, Cafébiografen Vester Vov Vov og Palads. Spækket med kendte danske skuespillere.
  • Kød og Blod – Præmiere d. 12/3 med Sidse Babett i hovedrollen. Kan bl.a. ses i Grand Teatret, Palads og Valby Kino.
  • Dark Waters – Præmiere d. 19/3 med Mark Ruffalo i hovedrollen. Kan ses i de fleste biografer.
  • A Quiet Place (2) – Præmiere d. 19/3, kan bl.a opleves i Værløse Bio. (Filmen, ligesom sin forgænger, er ikke for sarte sjæle).
  • Little Women – Præmiere d. 26/3, kan ses i de fleste biografer. Det er en genindspilning af den klassiske amerikanske film.
  • Mulan – Præmiere d. 26/3, (Opdatering følger).
  • Trolls (2) – Præmiere d. 26/3, vises bl.a. i Park Bio, Palads og Valby Kino. (Børne- og familiefilm).

Biograf events

I dette afsnit giver vi jer et overblik over aktuelle og kommende events i biograferne. Vi har udvalgt de bedste og mest lovende events den kommende tid samt en række events der afholdes på fast basis.

CPH DOX 2020 Filmfestival

Flere biografer i København slår dørene op for Danmarks største dokumentarfilmfestival, hvor du kan opleve film fra hele verden. Foruden  spændende dokumentarfilm, kan du også glæde dig til audiovisuelle koncerter, debatter, kunstudstillinger og meget mere!

Hvornår: Festivalen varer fra 18. – 29. marts.

Priser: 90 kr. pr. film (hvis ikke andet er beskrevet). Rabatbillet med 6 x film for 450 kr. Er du studerende eller pensionist, kan du få billetter helt ned til 65 kr. til dagsforestillinger ved fremvisning af gyldig studie- eller pensionistkort.

Du kan opleve filmfestivalen i følgende biografer:

  • Cinemateket
  • Grand Teatret
  • Big Bio Nordhavn
  • Gloria
  • Empire Bio
  • Dagmar
  • Palads
  • Cafébiografen Vester Vov Vov

Du kan se deres fulde program her.

4 x Robert De Niro film på det store lærred

Er du Robert De Niro fan, er der gode nyheder at hente. Imperial inviterer som noget helt specielt ind til fire visninger af Hollywood-stjernen Robert De Niros mest populære og klassiske film i marts måned. Imperial sætter scenen med deres Dolby Atmos lydsystem, og så skal du faktisk ikke gøre andet end at læne dig tilbage og nyde filmene.

Bemærk: filmene vises uden undertekster.

Hvornår: 5. – 11.  marts vises ‘Goodfellas’ & ‘Cape Fear’.
12. – 18. marts vises ‘Casino’ og ‘Heat’.

Hvor: Nordisk Film Biograferne Imperial, Ved Vesterport 4, 1612 København

Du kan finde mere information om filmene og billetter her.

MORGENBIOGRAF I WEEKENDEN – Grand Teatret

Der er morgen visninger alle weekender. Og ikke nok med det, Grand Teatret kører også med reduceret billetpris – 60 kr. pr. billet – og gratis the/filterkaffe til de morgenduelige!

Aktuelle film: Tilbuddet gælder alle 09.30-forestillinger! Se mere om hvilke film der vises her.

Hvor & Hvornår:  Hver lørdage og søndage kl. 09.30.

Babybio (hver torsdag & onsdag)

BabyBio er den perfekte biografoplevelse til dig, der enten er på barsel eller har lyst til at se film som nybagte forældre. Til BabyBio vises aktuelle film med dæmpet belysning, så du kan have din baby med ind i salen. Udenfor salen vil der være mulighed for opstilling af barnevogne. Du skal kun købe billet til dig selv, da din baby selvfølgelig har gratis adgang.

Aktuelle film: Der er alt hvad hjertet begære, både nye premierefilm og “nichefilm” i kan bl.a. se programmerne fra Empire her og Palads her.

Hvor & Hvornår: Hver torsdag formiddag i Palads og hver onsdag i Empire kl. 12.00

Læs evt. mere om Babybio i vores anmeldelse her.

Børnefødselsdag

Vil du holde en sjov og anderledes børnefødselsdag, så har du nu mulighed for at gøre det i biografen. Palads kan være behjælpelig med at pynte op og servere kagemand, samt tilbyde sodavand og popkorn i bedste fødselsdagsstil. Du kan selv vælge hvilken film der skal vises for dig og dine gæster, af dem der er aktuelle på det givne tidspunkt.

Hvor & hvornår: I Palads på din fødselsdag, eller når det passer dig.
Læs mere om muligheden for at afholde din børnefødselsdag ved Palads her.