Sankt Hans i København – Hvor skal det fejres?

Vi vil fred her til lands – Sankte Hans, Sankte Hans!
Den 23. juni er det igen tid til at fejre Sankt Hans, og traditionen tro samles københavnere til bål, sang, blomsterkranse og sommerhygge i byens parker, ved havnen og i forlystelsesparker.
Her får du en opdateret guide til nogle af de hyggeligste steder at fejre Sankt Hans i København.

Læs også: Guide til lækre mexicanske restauranter i København. 

Seaside Toldboden – Bål, live-musik og havudsigt

bål ved Seaside
Foto: Seaside Toldboden

Fejr midsommer på Seaside Toldboden med havudsigt, blomsterbinding, god mad og stemningsfuld musik. Her kan du opleve DJ-sets, livekoncert med Samir & The Buskers og båltænding akkompagneret af Lighthouse Gospel. Det hele foregår direkte ved vandkanten, hvor du kan slænge dig i en solstol og nyde den lyse sommeraften. Der serveres alt fra danske krebs og flap steak til Aperol Spritz og cocktails i lange baner.

Hvor: Nordre Toldbod 24, 1259 København K
Læs program og book bord her

Ofelia Plads – Flydende bål og gratis koncert

Ofelia plads
Foto: Begivenhed på Facebook

Kom og vær med til Sankt Hans på Ofelia Plads, hvor midsommeren fejres med havudsigt, højt til himlen og en scene fyldt med liv. Aftenen byder på en helt særlig stemning med flydende bål, levende musik, båltale og fællessang – alt sammen omgivet af byens smukke skyline og havnens ro.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Medbring tæppe, venner og godt humør – og nyd midsommeraftenen ved Kvæsthusbroen.

Hvor: Kvæsthusbroen, 1250 København K
Se event på Facebook

Reffen – Solnedgang, DJs og blomsterkranse

Sankt Hans i københavn
Foto: Reffen

Sankt Hans på Reffen kombinerer alt det bedste ved sommer i København: solnedgang, street food, musik og bål ved havet. Dagen byder på blomsterkrans-workshop med RHOD, DJ-sets fra HEJ LEIF og Rasmus Schack samt livekoncert med SOLSKIN. Bålet bliver tændt i de ikoniske omgivelser på Refshaleøen, hvor du kan nyde en kold drink og god stemning. Det er en skøn mulighed for både par, vennegrupper og familier.

Hvor: Refshalevej 167 A, 1432 København K
Læs mere her

Tivoli – Klassisk tradition ved Tivoli Søen

Sankt Hans i københavn
Foto: Tivoli

I Tivoli fejres Sankt Hans med en smuk og traditionsrig ceremoni ved Tivoli Søen. Når mørket falder på, optræder Københavns Drengekor og lurblæsere fra Tivoli-Garden med Holger Drachmanns midsommervise. Det hele kulminerer i båltænding og en magisk stemning midt i byens historiske forlystelseshave. En oplagt aften for hele familien – og en god mulighed for at kombinere midsommer med en dag i Tivoli.

Hvor: Vesterbrogade 3, 1620 København V
Læs mere her

BaneGaarden – Langbordsmiddag og DJ i det grønne

Sankt Hans i københavn
Foto: Banegaarden

Tag til Sankt Hans under trækronerne på BaneGaarden og nyd en aften med økologisk grillmiddag, DJ og stemningsfuld båltænding. Menuen består af sommerfavoritter som BBQ kylling, grillede asparges, nye kartofler og surdejsbrød – serveret ved langborde under åben himmel. Bagefter kan du nyde snobrød ved bålet, drikke et glas rosé og lytte til musik. Det er en intim og grøn midsommeraften væk fra byens travlhed.

Hvor: Otto Busses Vej 45, 2450 København SV
Læs mere her

Frederiksberg Have – Picnic og klassisk Sankt Hans

Sankt Hans i københavn
Foto: Frederiksberg kommune

Frederiksberg Have danner igen i år rammen om en af de mest klassiske og familievenlige Sankt Hans-fejringer i byen. Her samles hundredevis af gæster med tæpper og picnickurve til en hyggelig eftermiddag og aften i det grønne. Programmet byder på musik, underholdning og båltænding, når solen går ned bag trætoppene. Det er en ideel aften for dem, der ønsker rolig og stemningsfuld midsommer i naturskønne omgivelser.

Hvor: Frederiksberg Have, 2000 Frederiksberg
Læs mere her

Bakken – Musik, bål og lasershow i Dyrehaven

Sankt Hans i københavn
Foto: Bakken

På Bakken fejres Sankt Hans med fuldt program for både børn og voksne i verdens ældste forlystelsespark. For børn starter festlighederne allerede kl. 18.00, mens de voksne kan nyde koncert med Zirkus Orchestra, båltale af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og båltænding ved Pjerrot. Som prikken over i’et afsluttes aftenen med et spektakulært lasershow ved Kildesøen. Det er en aften med tradition, underholdning og masser af nostalgi.

Hvor: Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg
Læs mere her

I samme kategori

Sommerferie-med-b-rn-i-K-benhavn
Roskilde festival
221157_Islands_Brygge_Havnebad_Astrid_Maria_Rasmussen
distortion

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

generator-copenhagen-playbar-7
Frederiksberg kommune
Roskilde festival
Frisør København