Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Spisesteder med udsigt i København

Udsigt og god mad går mange steder hånd i hånd – især i København. Uanset om du foretrækker havblik, grønne haver eller panorama over byens skyline, findes der spisesteder, hvor omgivelserne er lige så imponerende som menuen. Her guider vi dig til fem skønne spisesteder med udsigt i København.

Læs også: om restauranter med en udsigt (fra oven) her.

Restaurant SILO – Panoramaudsigt fra 17. etage i Nordhavn

silo restaurant
Foto: SILO CPH

I det ikoniske The Silo-byggeri i Nordhavn finder du Restaurant SILO, hvor du kan nyde en 4-retters menu med 360 graders udsigt over byen fra 67 meters højde. Restauranten kombinerer moderne nordisk gastronomi med en spektakulær udsigt, hvilket gør den til en uforglemmelig oplevelse.

Hvor: Helsinkigade 29, 2150 København
Læs mere på: silocph.dk

Seaside Toldboden – Havudsigt og kulinariske oplevelser

seaside toldboden hygge udeservering
Foto: Seaside Toldboden

Tæt på Kastellet og med direkte udsigt over havnen ligger Seaside Toldboden, som kombinerer madboder og restaurantmiljø i ét. Her kan du nyde alt fra skaldyr til saftige burgere i uformelle og hyggelige omgivelser – både ude og inde. Stedet er oplagt til en frokost i solen eller en aften med cocktails og bølgeskvulp i baggrunden.​ Et af de perfekte spisesteder med udsigt i København.

Hvor: Nordre Toldbod 18-24, 1259 København K
Læs mere på: seasidecph.dk

Orangeriet i Bakkehuset – Frokost i en historisk have

spisesteder med udsigt
Foto: Orangeriet Bakkehuset

Orangeriet i Bakkehuset byder på klassisk smørrebrød, søde kager og te midt i en romantisk have inspireret af 1700-tallet. Det er en perfekt lille oase, hvor du kan tage en pause fra byen og nyde frokosten omgivet af blomster, gamle mure og fredelig stemning. Stedet er en del af Bakkehuset-museet og er åbent i sommerhalvåret.

Hvor: Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg
Læs mere på: Orangeriet.dk

La Banchina – Badebro, vin og havudsigt

spisesteder med udsigt
Foto: La Banchina

La Banchina på Refshaleøen er en lille, intim restaurant og vinbar med blot få siddepladser – men en uforglemmelig udsigt over vandet. Her får du serveret økologiske retter, vin og kaffe i et uformelt miljø, hvor du også kan hoppe i vandet fra badebroen. Om sommeren er stedet pakket med liv, og om vinteren kan du varme dig i saunaen. Ingen reservationer er påkrævet i sommerperioden, du finder blot et sted at sidde på den hyggelige badebro.

Hvor: Refshalevej 141, 1432 København K
Se mere på: La Banchina

Mielcke & Hurtigkarl – Gastronomi i grønne omgivelser

spisesteder med udsigt
Foto: MIELCKE & HURTIGKARL

Gemmer du dig væk i Frederiksberg Have, finder du Mielcke & Hurtigkarl – en af Københavns smukkeste gourmetoplevelser. Her mødes eksperimenterende køkken og kunstnerisk indretning i de mest idylliske rammer. Du kan vælge mellem 3, 5 eller 7 serveringer og nyde hver bid med udsigt til den frodige have.

Hvor: Frederiksberg Runddel 1, 2000 Frederiksberg
Læs mere på: Mielcke & Hurtigkarl

Nyhavn – Klassikeren med liv og farver

Nyhavn er måske turistet, men det er der en god grund til. Med farverige bygninger, livlig stemning og bådebroer fyldt med både får du her en vaskeægte postkortudsigt til din frokost eller middag. Vælg mellem alt fra smørrebrød og fiskeretter til italiensk og bøffer – og nyd det hele på et spisested med udsigt til vandet og byen, der aldrig sover.

I samme kategori

dan-burton-oNlMfgwLbWI-unsplash
Streetfood
Galleri-Nicolai-Wallner-1
Les Trois Cochons

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Frisør København
generator-copenhagen-playbar-7
Pub-quiz
cover-2

Populære kategorier

Information