Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Lækre takeaway salater i København

Er du også ved at være en lille smule træt af de farveløse rugbrødsmadder i frokostpausen? Vi anbefaler at krydre tilværelsen lidt med en god gang takeaway og ved at bestille en sund, sprød og smagfuld salat, behøver det slet ikke at være usundt at spise takeaway. Vi giver dig her vores bud på de bedste steder med fantastiske takeaway salater i København. Og nej: Salater behøver slet ikke at være kedelige!

Læs også: Guide til lækre mexicanske restauranter i København. 

1. Palæo

Foto: Palæo

Palæo har fokus på at lave mad uden gluten, laktose, tilsat sukker og stivelse. Og det kan man altså virkelig smage og mærke, når man sætter tænderne i deres lækre salater. Foruden salat, kan man blandt andet bestille lækre og sunde wraps og bowls.

Adresse: Flere lokationer – Find den nærmeste her.
Hjemmeside: palaeo.dk

2. Encke og Duers

Foto: ENCKE-DUERS

Encke og Duers er lidt af en skjult salatperle, der har beliggenhed øverst på Vesterbrogade et stenkast fra Søndermarken. Deres salater er lavet på gode råvarer, og tager dig tilbage til mors køkken, hvor alt smager hjemmelavet. En kæmpe salat-anbefaling!

Adresse: Vesterbrogade 204, 1800 Frederiksberg
Hjemmeside: encke-duers.dk

3. 42 Raw

Foto: 42Raw

42 Raw fokuserer på at lave mad uden tilsætningsstoffer, sukker, gluten og laktose, men til gengæld spækket med grøntsager, sunde fedtstoffer og naturlige råvarer. Hos dem kan du få en lækker vegansk og glutenfri salat eller poké bowl.

Adresse: Frederiksberg og København K. Find den nærmeste her.
Hjemmeside: 42raw.dk

4. Smag

Foto: Smag

Haps! Hos københavner-favoritten Smag er du altid sikret salater, der er lavet på sæsonens allerbedste og mest friske råvarer. Der er kredset for kvaliteten i det store udvalg af vegetariske, veganske, laktosefrie og glutenfrie salater, som fås i to forskellige størrelser.

Adresse: Flere lokationer – Find den nærmeste her.
Hjemmeside: Smagnu.dk

5. Wedo

Foto: Wedo

Mmmmh! Med sine succesfulde butikker og lækre, bæredygtige råvarer har Wedo en filosofi om, at sundhed handler om velvære, balance – og selvforkælelse! Vi kan i hvert fald varmt anbefale, at du forkæler dig selv med en smagfuld salat herfra.

Adresse: Flere lokationer – Find den nærmeste her.
Hjemmeside: Wedogreens.com

6. OLIOLI

Foto: OLIOLI

Der er smæk på både farver og smage, når OLIOLI disker op med deres berømte og fantastiske hawaiiansk/asiatisk-inspirerede Poke Bowls. Vælg mellem standard-salaterne eller sammensæt din egen. Jeg kan varmt anbefale ALT med tun og chilimayo!

Adresse: Flere lokationer – Find den nærmeste her.
Hjemmeside: Oliolipoke.dk

7. Sund Sult

Foto: Sund sult

Hos Sund Sult kan du sammensætte din egen salat – og den bliver alt andet end kedelig! Vælg mellem 3 eller 5 perfekt blandede takeaway salater fra dagens salatbar og bliv godt – og sundt – mæt.

Adresse: Elmegade 8, 2200 København NV
Hjemmeside: Sundsult.dk

8. District Tonkin

Foto: District Tonkin

Inviter smagsløgene en tur til Vietnam! Den vietnamesiske District Tonkin er kendt for sin himmelske signaturret “Bahn Mí”, men de burde få mere anerkendelse for deres lækre og friske “Bun Nam Bo”/risnudel-salater med kød eller tofu: De er SÅ gode!

Adresse: Store Kongensgade 71 & Vesterbrogade 56
Hjemmeside: District-tonkin.com

9. Kcal Factory

Foto: Kcal

Min mund løber i vand, når jeg tænker på Kcal Factorys indbydende takeaway salater! Hos denne Instagram-favorit kan du vælge mellem butikkens standardsalater som “Lemongrass Beef” eller “Chicken Sesame” eller, selvfølgelig, blande din helt egen version.

Adresse: Flere lokationer – Find den nærmeste her.
Hjemmeside: Kcalfactory.dk

10. Fredcos Deli

Foto: Fredcos Deli

I vores øjne er der ikke mange salatbarer, der kan hamle op med Fredcos Deli. Her får du altså bare én af Københavns allerbedste salater til prisen! Du blander den helt selv på deres hjemmeside og får den præcis som du ønsker.

Adresse: Grønnegade 32 & Vesterbrogade 43
Hjemmeside: Pickup.fredco.dk

I samme kategori

Gro Spiseri i København
Skærmbillede 2024-05-17 kl. 12.39
Sakura festival (1)
vesterbro

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

cuba
Frisør København
dsc7699
Pub-quiz

Populære kategorier

Information