Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: Det sker i København i august

Sommeren lakker mod enden, men august i København byder stadig på masser af spændende begivenheder og aktiviteter!

Byen summer af liv, og det er den perfekte tid til at udforske alt, hvad København har at tilbyde. Tag del i de mange kulturelle events, udendørs aktiviteter og andet, der gør august til en af de mest interessante måneder.

Her får du vores bedste bud på spændende ting, du kan opleve i København i august!

Læs også: Guide: 5 restauranter med social dining i København

Copenhagen Historic Grand Prix: En dag med motorbrøl og sjov

Foto: Copenhagen Historic Grand Prix

Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) er et årligt racerløb i Bellahøj Park, København, der byder på action, drama og underholdning for hele familien.

Arrangementet fejrer historiske racerbiler og berømte kørere, både danske og internationale. Udover løbene er der masser af aktiviteter, udstillinger og madboder, samt store græsarealer med bænke til afslapning.

Oplev racerbiler fra 1965-1986 og nyd en kulturhistorisk rejse gennem motorsportens udvikling.

Læs mere og find din billet her.

Hvornår: 2. – 4. august 2024.

Hvor: Bellahøj Park, 2700 Brønshøj.

Copenhagen Fashion Week: Modeverdenen samles i København

Foto: Copenhagen Fashion Week

Copenhagen Fashion Week forvandler København til et modemetropol, der tiltrækker borgere, turister og modeprofessionelle fra hele verden.

Under modeugen præsenteres en bred vifte af events, herunder ekstraordinære udstillinger, livlige gadefester, intime minikoncerter, trendshows og eksklusive shoppeevents.

Disse arrangementer giver deltagerne mulighed for at opleve de nyeste modetrends og få et indblik i den kreative modeverden.

Læs mere her.

Hvornår: 5. – 9. august 2024.

Hvor: Frederiksholmskanal 30, 1220 København K.

Copenhagen Pride: Fejr mangfoldigheden

det sker i københavn i august
Foto: Copenhagen Pride

Copenhagen Pride finder sted fra den 10. til den 18. august. Med mere end 100 gratis arrangementer er programmet et af de mest alsidige nogensinde, og det inkluderer alt fra livemusik, queer-loppemarked og fotoudstilling til arrangementer med unge queer-talenter og menneskerettighedsforkæmpere.

Den ikoniske Copenhagen Pride Parade finder sted lørdag den 17. august, og temaet for året, “With Pride,” fokuserer på at skabe forandring for LGBTI+-personer i Danmark og internationalt.

Læs mere om Copenhagen Pride 2024 her.

Hvornår: 10. – 18. august 2024.

Hvor: Flere steder rundt omkring i København.

Stella Polaris: Elektronisk picnic i Frederiksberg Have

Foto: Stella Polaris

Stella Polaris, Danmarks største gratis chill-out festival, startede i 1997 i Vennelystparken, Århus. Fra en beskeden begyndelse med 400 deltagere, er festivalen vokset markant og blev introduceret i København i 2001.

Nu afholdes den i Frederiksberg Have, hvor DJ-båsen står foran slottet og spreder afslappende elektronisk musik over de mange picnickende og solbadende deltagere. Festivalen kombinerer musik, afslapning og socialt samvær i smukke omgivelser og finder sted i august måned.

Læs mere her.

Hvornår: 11. august 2024.

Hvor: Frederiksberg Have.

PostNord Danmark Rundt: Cykelfesten ruller atter gennem Danmark

det sker i københavn i august
Foto: PostNord Danmark Rundt

Traditionen tro er PostNord Danmark Rundt tilbage, og cykelfesten breder sig over hele landet. Rytterne tilbagelægger mange kilometer på fem forskellige etaper, der strækker sig gennem både byer og landskaber.

Denne cykelløbsklassiker byder på spænding og udfordringer for både deltagere og tilskuere, når de kæmper om sejren i en af Danmarks største sportsbegivenheder.

Læs mere her.

Hvornår: 14. – 18. august 2024.

Hvor: Frederiksberg Allé, 2000 Frederiksberg.

Copenhagen Cooking: Nordisk mad og bæredygtighed i fokus

Foto: Copenhagen Cooking

Copenhagen Cooking er Nordens største madfestival og finder sted hver august i København.

Festivalen tilbyder unikke gastronomiske oplevelser med fokus på nordisk mad og bæredygtighed, samt begivenheder, der integrerer gastronomi med historie og kultur.

Over ti dage præsenteres et bredt spektrum af aktiviteter, der appellerer til alle aldre og smagsløg, og byder på spiseoplevelser på usædvanlige steder.

Læs meget mere om Copenhagen Cooking her.

Hvornår: 16. – 25. august 2024.

Hvor: Flere steder rundt omkring i København.

Copenhagen Opera Festival: Operaen udforsker nye scener

det sker i københavn i august
Foto: Copenhagen Opera Festival

Copenhagen Opera Festival hylder operaen ved at tage den ud af de traditionelle teatre og lade den udfolde sig på gader, i metroen og på vandet i København.

Festivalen skaber et nyt rum for opera med bidrag fra både internationale talenter og etablerede kræfter. Den fejrer København som kulturby og giver operamiljøet mulighed for at udforske nye veje.

Det er for alle, fra operaelskere til nysgerrige nybegyndere, og tilbyder en række produktioner og events for hele familien.

Læs meget mere her.

Hvornår: 16. – 25. august 2024.

Hvor: Flere steder rundt omkring i København.

IRONMAN Copenhagen: En ultimativ udfordring i historiske rammer

Foto: IRONMAN Copenhagen

IRONMAN Copenhagen udfordrer deltagerne i Københavns smukke, historiske omgivelser med 3,8 km svømning ved Amager Strandpark, 180 km cykling gennem naturskønne Nordsjælland, og en 42,2 km løbetur langs Københavns Havn.

Løberuten fører forbi ikoniske attraktioner som Den Lille Havfrue, Operahuset, Amalienborg og Nyhavn.

Over 150.000 tilskuere støtter deltagerne langs ruten, og målstregen ved Christiansborg Slotsplads bliver omdrejningspunktet for en festlig afslutning med familie og venner.

Læs mere her.

Hvornår: 18. august 2024.

Hvor: Prins Jørgens Gård 1, 1218 København K.

The Adventure Festival: Oplev eventyret

det sker i københavn i august
Foto: The Adventure Festival

The Adventure Festival samler eventyrlystne sjæle på Halvandet for at opleve og blive inspireret af friluftslivets mange facetter.

Gennem tre dage byder festivalen på præsentationer, workshops, demoer og udstillinger, der inviterer publikum til at udforske nye eventyr og rejseformer.

Målet er at give deltagerne værktøjer til at nyde udendørslivet og opdage nye destinationer, mens der også er fokus på naturbevarelse. Festivalen præsenterer både små, lokale eventyr og større, kendte historier.

Weekenden byder også på lækker mad, drikkevarer, musik og DJ’s.

Læs mere og se programmet her.

Hvornår: 23. – 25. august 2024.

Hvor: Forskellige steder rundt omkring i København.

I samme kategori

67107472_10157221515909933_1817492621929480192_n
Vence - Den Franske Riviera
Udvalgt
440156083_1057262185960025_6850122099405692653_n

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

FROCK_2019_Instagram_PRG_1080x1080mm_01

Populære kategorier

Information