Guide: Det sker i juni i København
Distortion: Københavns gigantiske gadefest
Distortion er Københavns største gadefest og elektroniske musikfestival, som tiltrækker omkring 100.000 festglade københavnere til forskellige destinationer i København!
Festivalen byder på forskellige arrangementer, der spænder fra familievenlige aktiviteter til store musikscener og elektronisk musik.
Distortion udfolder sig over en uge omkring den første lørdag i juni og kulminerer med Distortion Ø på Refshaleøen, hvor internationale musikartister optræder på fire forskellige scener!
Hvornår: 29. maj – 2. juni 2024.
Hvor: Forskellige steder rundt i København.
Copenhagen Photo Festival: Fotofest i København
København bugner af fotos og fotoudstillinger fra den 6. til 16. juni.
Copenhagen Photo Festival præsenterer kunst fra 250-300 fotografer fra hele verden.
Fire internationale kunstnere udstiller på Refshaleøen, og der er over 55 udstillinger i Storkøbenhavn og Sydsverige!
Hvornår: 6. – 16. juni 2024.
Hvor: Festivalcentrum, Refshalevej 173, 1432 København K.
Fredagsrock i Tivoli: Fest, musik og sommerstemning
Juni betyder naturligvis også, at en masse skønt musik indtager Tivoli til Fredagsrock!
Så du kan godt glæde dig til skøn stemning, fællessang, lune sommeraftener og fantastisk musik under åben himmel, når Fredagsrock sætter gang i festen!
Programmet er ude nu, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen ved dine yndlingskunstnere. Der er både musik den 7., 14., 21. og 28. juni!
Læs mere her og se programmet her.
Hvornår: 7., 14., 21 og 28. juni 2024.
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V.
3 Days of Design: Eventfulde dage med Design i København
3 Days of Design i København er en fantastisk mulighed for designentusiaster. Her kan du dykke ned i byens bedste designvirksomheder, herunder Frama og Fritz Hansen, og opleve spændende begivenheder.
Under festivalen får du mulighed for at udforske møbler, belysning og designobjekter på tæt hold. Bag facaden kan du besøge designvirksomhedernes showrooms, deltage i events, foredrag og meget mere.
Læs mere her om 3 Days of Design her.
Hvornår: 12. – 14. juni 2024.
Hvor: Frederiksgade 1, 4. sal, 1265 København K.
COPENHELL: Tre dages intens metal på Refshaleøen
Copenhell byder på tre dages intens metalfest på Refshaleøen med bands, bål og øl. Festivalen fejrer metal- og rock-genren og giver danske metalfans en autentisk oplevelse!
Refshaleøen omdannes til et råt festivalområde, og Copenhell præsenterer både store bands og nye talenter på deres forskellige scener.
Metalelskere kan altså virkelig glæde sig til fire dages tung musik!
Hvornår: 19. – 22. juni 2024.
Hvor: Refshaleøen, 1432 København K.
Sankt Hans: Oplev magien og hyggen
Sankt Hans står for døren, hvilket betyder en hyggelig aften fyldt med både bål, taler, sang og gode venner eller familie.
I København er det muligt at opleve Sankt Hans flere forskellige steder, da der både plejer at være fejring i Tivoli, Frederiksberg Have, Islands Brygge, Toldboden og flere andre steder.
Hvornår: 23. juni 2024.
Hvor: Forskellige steder rundt i København.
Roskilde Festival: Danmarks største musikbegivenhed
En lille køretur fra København kan være lig med både sjov, glæde og festlige dage – Roskilde Festival skydes nemlig i gang i slutningen af måneden!
Roskilde Festival er berømt for sit imponerende musikprogram, der byder på alt fra store internationale stjerner til spirende talenter, og igen i år har du mulighed for at opleve en masse godt musik!
Selvom musikken er i centrum, er Roskilde Festival meget mere end koncerter. Festivalen byder på en bred vifte af kunstinstallationer, workshops, debatter og performances, der gør det muligt for deltagerne at udforske nye interesser og udvide deres horisonter.
Pak dit telt og gør dig klar til en uge fyldt med musik, kunst og magiske øjeblikke!
Hvornår: 29. juni – 6. juli 2024.
Hvor: Rabalderstræde 7, 4. 4000 Roskilde.