Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: De bedste sportsbarer i København

Elsker du også at tage på bar og se sport med vennerne? Der findes mange sportsbarer i København og der er ikke noget bedre end at være på en hyggelig sportsbar omgivet af sportsglade mennesker i sportstrøjer, få fadøl i lange baner alt imens, man ser sit yndlings hold på storskærmen.

I København findes der stribevis af hyggelige og stemningsfulde sportsbarer. Her kommer en anbefaling med 6 forskellige sportsbarer i København.

Læs også: Guide: Her er de bedste frisører i København

Amager Pub: Hvor sportsfans mødes

Foto: Amager Pub

Hvis du befinder dig i nærheden af Amager, bør du absolut overveje at besøge Amager Pub. Beliggende i hjertet af Amager er denne engelske pub et populært samlingspunkt for sportsfans i området.

Amager Pub byder på en afslappet atmosfære og er kendt for at vise en bred vifte af sportsbegivenheder, herunder de store fodboldkampe. Det er det perfekte sted at samles med venner eller andre fans og nyde spændingen ved at følge med i kampene på storskærm.

Uanset hvilken type sport du er til, vil du finde et engageret publikum og en levende stemning på Amager Pub. Så hvis du er på udkig efter et sted at samles med ligesindede og opleve sportsbegivenheder i fællesskab, så er Amager Pub det rette sted for dig.

Læs mere her.

Adresse: Amagerbrogade 31, 2300 København

The Old Irish Pub: En af de hyggeligste sportsbarer i København

Foto: The Old Irish Pub

The Old Irish Pub ligger centralt placeret i København og byder på live musik, koncerter, sportsoplevelser og meget mere!

Med sin rummelige og stemningsfulde atmosfære er The Old Irish Pub det perfekte sted til enhver lejlighed og begivenhed.

Her kan du nyde alt fra live fodbold på storskærm, polterabends, julefrokoster til ginfestivaler og koncerter!

Læs mere her.

Adresse: Vesterbrogade 2D, 1620 København V

Ørsted Ølbar: Et paradis for ølentusiaster og sportsfans

Sportsbarer i København
Foto: Ørsted Ølbar

Ørsted Ølbar er virkelig stedet at tage hen, hvis du nyder en god specialøl!

Med et imponerende udvalg på over 200 forskellige ølsorter er der noget for enhver smag. Udover at være et mekka for ølentusiaster, tilbyder Ørsted Ølbar også en bred vifte af sportsoplevelser med mange kanaler at vælge imellem.

Så hvis du har en bestemt kamp i tankerne, er der gode chancer for, at den vises på skærmen!

Læs mere her.

Adresse: Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K

The Globe Irish Pub: Skab mindeværdige øjeblikke

Foto: The Globe Irish Pub

The Globe er en hyggelig, klassisk irish pub i flere etager placeret lige ved Nørreport Station.

Udover at være det perfekte sted at følge med i alle de spændende fodboldkampe, byder stedet også på live musik, sjove quizzer og muligheder for at arrangere private events.

Uanset om du er til en afslappet aften med vennerne eller ønsker at fejre en særlig begivenhed, kan The Globe tilbyde den rette atmosfære.

Læs mere her.

Adresse: Nørregade 43-45 1165 København K

London Pub: Nyd sport, øl og lækre måltider

Sportsbarer i København
Foto: London Pub

Hvis du er i nærheden af Frederiksberg, så er London Pub det ideelle valg for dig!

Her finder du masser af muligheder for at se sport, nyde en god øl og indtage et velsmagende måltid.

London Pub er det perfekte sted, hvis du søger en kombination af god mad, drikke og spændende sportsoplevelser på skærmen.

Derudover tilbyder stedet et omfattende udvalg af gin, rom og whisky, så der er noget for enhver smag!

Læs mere her.

Adresse: Godthåbsvej 4, 2000 Frederiksberg

Pub & Sport: Stemningsfuld sportsbar i København

Sportsbarer i København
Foto: Pub & Sport

Pub & Sport ligger placeret i hjertet af København – lige ved siden af Rådhuspladsen.

Dette livlige etablissement tilbyder et væld af underholdning såsom fadøl, poolbord, og bordfodbold, samt sportsbegivenheder vist på storskærm.

Med hele 12 skærme fordelt rundt i pubben er der rig mulighed for at følge med i dine yndlingssportsgrene!

Læs mere her.

Adresse: Vester Voldgade 7, 1552 København V

Rigtig god kamp!

I samme kategori

København - Gratis oplevelser i København
Billeder til artikler (Tip og Travelmore) - front - Istanbul (2)
Forside
Pilates

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Forside
København - Gratis oplevelser i København
Billeder til artikler (Tip og Travelmore) - front - Istanbul (2)

Populære kategorier

Information