Det sker i oktober: Halloween, Kulturnatten og Niall Horan
Oktober er landet i København, og kalenderen er fyldt med oplevelser. Glæd dig blandt andet til Niall Horan i Royal Arena, Halloween i Tivoli, Kulturnatten i Operaen og comedy med Nikolaj Stokholm. Vi har samlet nogle af månedens oplevelser, så du nemt kan finde inspiration til, hvad du skal opleve i København.
Se mere: Eventkalender til kommende arrangementer i København
Halloween i Tivoli

Tivoli fejrer Halloween med tusindvis af græskar, efterårspynt og (u)hyggelige oplevelser for både børn og voksne. Haven bliver fyldt med Halloweenstemning, og du kan gå på opdagelse blandt dekorationer, aktiviteter og forlystelser.
Dato: 2. oktober – 1. november 2026
Lokation: Vesterbrogade 3, 1630 København V
Læs mere om begivenheden her
Store musikoplevelser i oktober
Musikken fylder flere af Københavns scener i oktober. Allerede 1. oktober inviterer TV 2 til en aften med Simon Kvamm på Bremen Teater med forpremiere på det nye musikprogram simon siger og visning af koncertfilmen Simon Kvamm: Alle sangene alle vennerne. Senere på måneden gæster Niall Horan Royal Arena med sin Dinner Party Live On Tour.
Comedy og underholdning i København
Er du mere til grin og underholdning, er der også flere oplevelser på programmet. På Comedy Zoo kan du opleve Best Of Fest, hvor fem komikere giver smagsprøver på deres soloshow som en del af UP Comedy Festival. Dagen efter indtager Chris D’Elia Scandic Falkoner, mens Nikolaj Stokholm runder måneden af med Stokholm feat. Stokkefar i Tivolis Koncertsal. Du kan også opleve Harlem Globetrotters i Royal Arena med deres spektakulære basketballshow.
Opera, dans og scenekunst
Oktober byder også på masser af scenekunst. Kulturnatten i Operaen åbner dørene til en aften med sang, kapelmusik og mulighed for at komme helt ind på scenen. Senere på måneden kan du opleve Puccinis klassiker La bohème og Kaija Saariahos Innocence i Operaen. Derudover byder måneden på danseperformancen Stigma i Spor10 og Tommy Kenters Sidste Kentex på Sceneriet under Det Ny Teater.
Halloween og flere oplevelser i oktober
Efteråret kan for alvor mærkes i Tivoli, når haven igen fejrer Halloween med tusindvis af græskar, efterårspynt og (u)hyggelige oplevelser for både børn og voksne. På Bremen Teater kan du også opleve Venner? med akavet emma & emil kondrup og Troldspejlets Special Effekt Show. Der er med andre ord rig mulighed for at fylde oktober med oplevelser rundt omkring i København.