REMA 1000 modtager Stilhedsprisen 2022
Denne artikel er skrevet i samarbejde med REMA 1000
Blandt seks nominerede har foreningen Vi Elsker Stilhed netop kåret discountkæden REMA 1000 som vinder af Stilhedsprisen 2022. REMA 1000 modtager prisen, fordi der generelt ikke bliver spillet musik i deres butikker.
Vinderen af Stilhedsprisen 2022 er netop blevet offentliggjort, og REMA 1000 løb med sejren. Udover REMA 1000 var foreningen Ro på landet, Råbjerg Mile, renholdningsselskabet Urbaser, hovedbiblioteket i Birkerød og musiker Henrik Strube nomineret.
Foreningen bag Stilhedsprisen er Vi Elsker Stilhed, der arbejder for miljøer uden unødvendig, menneskeskabt støj og formålet med foreningen er blandt andet at fremelske naturlig stilhed.
Initiativtager og stifter af foreningen, teolog og forfatter Ilse Sand, er ikke overrasket over, at REMA 1000 løber med prisen:
“Næst efter nabostøj er musik i butikker det, som vores medlemmer klager mest over. Så derfor kommer det faktisk ikke bag på os, at REMA 1000 vinder stort med knap 50 % af stemmerne. De vinder bl.a. fordi de er en af de få butikskæder, som har fravalgt at have baggrundsmusik i butikkerne, så kunderne kan handle i fred og ro, og det har stor betydning for vores medlemmer,” siger hun.
Det er medlemmerne af foreningen Vi Elsker Stilhed, der indstiller de nominerede, som kan være virksomheder, organisationer, personer, steder eller noget helt femte, som bidrager til stilhed, fred og ro.
I REMA 1000 er de stolte af at modtage prisen. Kommunikationschef i REMA 1000, Jonas Schrøder, ser det som en stor anerkendelse:
“Det er efterhånden mange år siden, vi besluttede ikke at have musik eller radio i vores butikker, og derfor er vi meget glade for at modtage Stilhedsprisen 2022. Vi lever i en verden fuld af støj og uro, og derfor betyder det meget for os, at medlemmerne af foreningen Vi Elsker Stilhed oplever langt de fleste af vores butikker som et rart sted at handle ind uden unødvendig uro i form af musik,” siger han, som med “langt de fleste” butikker hentyder til, at REMA 1000 er franchisedrevet, og at der derfor er et råderum hos den enkelte butik:
“I enkelte af vores 360 REMA 1000 butikker rundt om i landet kan man nok godt komme ud for, at radioen er tændt – men det kan jo være, at det positivt motiverer yderligere, når nu vi har fået tildelt Stilhedsprisen i år,” siger Jonas Schrøder.
Om Stilhedsprisen
Stilhedsprisen blev overrakt for første gang i 2012 til DSB for deres stillekupéer. I 2018 modtog Rødovre Centrum prisen for deres stilleområder, og i 2019 vandt øen Egholm i Limfjorden Stilhedsprisen. I 2021 gik Stilhedsprisen til journalist og forfatter Peter Olesen.
Medlemmerne af foreningen Vi Elsker Stilhed har nominerer og stemmer på årets kandidater. Foreningen har flere end 2.000 medlemmer.
Læs mere og se de nominerede til Stilhedsprisen 2022 her: https://vielskerstilhed.dk/