Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

De bedste badesteder i København

Pyh! Sommersolen og varmebølgerne har endelig ramt hovedstaden, og det har aldrig været mere tiltrængt med et køligt og friskt dyp i bølgen blå! I København er vi så heldige at både have havn, strand og friluftsanlæg inden for rækkevidde.

Her får du et godt overblik over byens bedste badesteder!

Mangler vi et godt badested? Tip os gerne på tip@tipkbh.dk

Du kan altid tjekke badevandskvaliteten på badevand.dk eller på skiltet ved badestedet, før du hopper i.

Læs også: De bedste is i København

Badezoner i Københavns Havn

Byoghavn.dk

Er du ikke til strand, sand, brændmænd, tang og krabber, så kan du heldigvis sagtens få stillet badelysten i Københavns Havn! Udover de tre store havenbade, som er placeret på Islandsbrygge, ved Fisketorvet og i Sluseholmen, er der nemlig ni badezoner i byen. I de ni markerede, urbane badezoner kan du plaske, svømme og flyde alt det, du vil – i nogle af dem er der endda livreddere til stede til at passe på dig.

OBS: Bader du udenfor badezonerne i Københavns Havn, kan du få bøder af politiet.

Byskoven

Byskoven er Københavns nyeste badezoner, som åbnede d. 8. juni 2023. Badezonen er placeret ved Kalvebod Fælled i Tårnby.

Havnegade

Ved den ikoniske grønne bygning på Havnegade lige inden det travle Nyhavn og cykelbroen til Broens Gadekøkken, kan du få dig et dyp i et lille, afgrænset badeområde.

SvømKBH: Badezone Havnegade
SvømKBH: Badezone Havnegade

Havnevigen

Havnevigen på Islands Brygge er byens nye, trendy nabolag. Hér kan du få følelsen af at være på stranden helt uden at være det: Der er nemlig blevet anlagt en lækker sandstrand blandt de smukke lejligheder!

Halfdansgade

På Islands Brygge lidt ud for Halfdansgade ligger den markerede badezone Halfdansgade, hvor du fra en flydende ponton kan hoppe i det kolde dyb.

Kalvebod Bølge

På den anden side af Islands Brygges havnebad ligger Kalvebod Brygges bølgeformede havnepromenade, Kalvebod Bølge. Her kan du også få en dejlig dag ved vandet, hvad enten du vil bade, sole dig eller måske leje en kajak!

Sandkaj

Sandkaj Badezone finder du i det nye og lækre Århusgadekvarter i Nordhavn, hvor promenaden, cafeerne og badegæster sammen skaber en ægte og nærmest sydlandsk sommerferiestemning!

Søndre Refshalebassin

I det sydøstlige hjørne i Søndre Refshalebassin lige ved Urban Riggers og Toll Havs Kiosk findes den nyere badezone Søndre Refshalebassin – her kan du med fordel køle kroppen ned i de varme måneder.

Halvandet

Lidt længere ude på Refshaleøen findes den hyggelige og stemningsfulde badezone Halvandet. Den ligger lige ved strandbaren “Halvandet”, hvor det også er muligt at få en bid at spise eller lidt at drikke, hvis badeturen trækker ud.

La Banchina

Et andet sted på refshaleøen ligger Caféen La Banchina, som har eget badeområde, der frit kan benyttes, hvis man er gæst på caféen. Caféen og badeområdet er populært og intimt, så kom i god tid, hvis I vil have en plads.

Strande i København

strand københavn badesteder

Har du i stedet brug for havluft, lidt mere plads omkring håndklædet og “rigtigt” sand mellem tæerne? København byder på intet mindre end tre skønne badestrande.

Amager Strand

Med intet mindre end 4,6 kilometer hvid sandstrand, gør skønne Amager Strandpark det altid muligt at finde en god plads – selv på brandhede sommerdage! Her kan man både vælge at bade i ”lagunen” eller ved havet, og så er der også gode rulleskøjte- og boldbaner, volleynet, isbarer, cafeer, kajakudlejning og meget mere.
Der vil være livreddere på stranden fra 23. juni til sidste søndag i august.

Søbadeanstalten Helgoland ved Amager Strand holder desuden åbent fra 1. maj – 3o. september, alle dage kl. 10:00 – 18:00.

Svanemølle Strand

Skal du forbi fantastiske Svanemølle Strand på Østerbro en varm sommerdag, kan du måske godt komme til at slås om pladsen til håndklædet. Stranden er meget populær og velbesøgt på grund af sin enorme badebro, fine promenade, gode isbar og børnevenlige sandbund.
Der vil være livreddere på stranden fra 23. juni til sidste søndag i august.

Valbyparken

Den 120 meter lange sandstrand i Valbyparken åbnede officielt sidste år efter den har været 9 år undervejs! Der er toiletfaciliteter, omklædning og udendørsbrusere. Dog er der ikke livreddere på stranden. I Valbyparken finder man udover en smuk park og temahaver også fribeebane, café og Københavns Kommunes største naturlegeplads.

Friluftsbade i København

friluftsbad badesteder København
Bellahøj Friluftsbad

Friluftsbade med rensede pools, græsarealer og omklædningsrum med bad kan bare noget helt særligt. Hos Københavns to skønne bade er du sikret en dejlig og hyggelig dag ved poolen med venner og familie.

Bellahøj Friluftsbad

Nyd de to lækre svømmebassiner og den store, røde rutchebane hos Bellahøj Friluftsbad. Vandtemperaturen er 20 grader.
Adresse: Bellahøjvej 1-3, 2700 Brønshøj

Bavnehøj Friluftsbad

Hos Baunehøj Friluftsbad kan du og hele familien svømme, dykke og plaske rundt i de to store pools. Der er både et 25 meter bassin med 6 baner og et legebassin. Der er også et græsareal med legeredskaber. Vandtemperaturen er 22 grader.
Adresse: Enghavevej 90, 2450 København SV

Læs også: 11 fantastiske rooftops i København

I samme kategori

419770014_782367777251954_7485136211664181059_n
376238190_808006597999396_7336191843688346866_n
generator-copenhagen-playbar-7
Amazing Space

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

Fyrv%C3%A6rkerifestival-i-Tivoli_Kred.-Lasse-Salling-1
Pumpehuset-foto-af-Tue-Blichfeldt-1
VesterbroStreetpartyHeader-01
cover-1468234847176-28606331216a

Populære kategorier

Information