Guide: Julehygge i hele byen
Julehygge behøver ikke betyde julemarked. Der sker masser af ting i byen, som ikke er julemarkeder, men som med garanti vil få dig i julestemning. Vi har samlet de bedste her.
Få den store juleguide gratis på mail lige her: Den store juleguide
Julekalenderens historie
13. november-30. december
På Post & Tele Museum kan du se hvordan julekalenderen har udviklet sig over. I 50 år har der været julekalender på dansk fjernsyn. I udstilling kan du få et nostalgisk gensyn med Nissenbandens Humør-o-meter, Bamses vinterstøvler, kisten med kongedatterens skelet fra Absalons Hemmelighed og dukkerne fra Jullerup Færgeby.
- Hvornår: Alle dage kl. 10-18 undtagen den 24., 25. og 31. december, hvor der er lukket. Voksne og børn fra 3 år koster 50 kr. stk. Læs mere.
Julelysene tændes på d’Angleterre
20. november
Julelysene tændes på det smukke d’Angleterres facade og traditionen tro vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps være med i deres gallauniform.
- Hvornår: den 20. november kl. 17. Læs mere
Juleoptog på Amagerbrogade
21. november
På Amagerbrogade kan du opleve et stort juleoptog med julemand, musik og lys.
- Hvornår: den 21. november kl. 16. Hold dig opdateret her
DM i gløgg
22. november
Danmarks bedste gløgg skal findes i Torvehallerne og dine gløgg-smagsløg bliver hoveddommer, når publikumsprisen skal kåres. Her får du mulighed for at smage på alle de deltagende bud og stemme på din favorit i feltet.
- Hvornår: den 22. november kl. 12.30-15 i Torvehallerne. Læs mere.
Juletræstænding
29. november
Traditionen tro tændes juletræet på Rådhuspladsen. Bagefter kan du tage med på en juletur gennem Rådhusets hemmelige gange, op til Borgersalen og videre til Vægtergangen på loftet, hvor nisserne bor.
- Hvornår: 29. november kl. 15-17 på Rådhuspladsen. Læs mere
Mega-bageworkshop
29. november
Julehygge garanteret. Meyers Madhus inviterer sammen med Københavns Kommune til mega-bageworkshop, hvor du kan lære om forskellige korntyper, ælteteknik, gluten, hævning, bagetemperaturer og hvordan du kan give brødet julekarakter.
- Hvornår: 29. november kl. 11-15 i Nørrebrohallen. Læs mere
Smag dig igennem julens kager
5. december
Nationalmuseet hylder julens traditioner med et kæmpe julekagebord. Her kan du høre pebernøddens historie, smage gammeldags æbleskiver og spise dig igennem alle de andre julekager fra danmarkshistorien.
- Hvornår: den 5. december kl. 15.30 på Nationalmuseet. Det koster 175 kr. at deltage. Læs mere
Julehygge på vikinge manér
6. december
På Islands Brygge fejres der jul på ægte vikingemanér, når Havnebadet Islands Brygge tilbyder vinterbadning med saunagus, mjød og helstegt pattegris samt vikingelege à la Svend Tveskæg.
- Hvornår: Du kan vinterbade den 29. november, 6. og 13. december kl. 9-12. Vikingefesten holdes den 6. december kl. 11:30-17 hos Kulturhuset Islands Brygge. Læs mere.
Julesalon hos Det Kongelige Teater
6. december
De tre første søndage i advent byder Det Kongelige Teater indenfor til gratis julehygge. Hver søndag vil være musik, poetry slam, julehistorier og juleklip.
- Hvornår: den 6., 13. og 20. december kl. 11-15 i Skuespilhuset. Læs mere
Luciaoptog til vands
13. december
Du kan opleve et anderledes luciaoptog når kajakker flyder igennem Københavns Havn. Sidste år lyste over 200 kajakker på vandet havnen op. Optoget sejler fra Christianshavn til samling ved Kayak Republik og derefter til sang i Nyhavn.
- Hvornår: den 13. december kl. 15.30-18. Læs mere
Julekoncert på Københavns Rådhus
21.-23. december
Kom og hør julen smukke sange når operasanger Helle Thun synger julen ind i den historiske Rådhushal.
- Hvornår: 21., 22. og 23. december kl. 12-13. Arrangementet er gratis men billet er påkrævet. Læs mere