Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Guide: De 7 bedste spaoplevelser i København

Trænger du til at komme væk fra hverdagens travlhed og forkæle dig selv lidt ekstra?

Heldigvis behøver du ikke at rejse langt for at finde ro og afslapning. København er hjemsted for en overflod af luksuriøse spaoplevelser, der kan give dig den tiltrængte pause fra stress og jag!

Vi har her samlet en top 7 over de bedste spaoplevelser i hovedstaden, hvor du er sikret en overdådig spaoplevelse!

Ni’Mat Spa: Forkælelse fra top til tå

Foto: Ni’Mat Spa – Facebook

Ni’ Mat Spa er en perle blandt Københavns wellness-oaser og byens største og ældste spa.

Træd ind i en verden af orientalsk eventyr og forkælelse, hvor massage, spa og kosmetologbehandlinger forenes i en harmonisk symfoni af velvære.

Uanset om du drømmer om en romantisk parmassage, en dag dedikeret til wellness og selvforkælelse, eller måske en terapeutisk fysiurgisk massage, så er Ni’ Mat Spa det ideelle sted for dig.

Her venter en uforglemmelig oplevelse, hvor sanserne forkæles og sindet bringes i balance i smukke og indbydende omgivelser inspireret af Østens mystik.

Adresse: Vendersgade 27, 1363 København K & Ellehammersvej 20, 2770 Kastrup

Hjemmeside: www.nimat.dk

Arndal Spa og Fitness: En oase af ro

spaoplevelser københavn
Foto: Arndal Spa og Fitness – Facebook

Arndal Spa er en unik spa-oase i København, som kan få tiden til at stå stille i en travl hverdag. Spaområdet, plejende behandlinger og beroligende massage er med til gøre oplevelsen helt særlig.

Her findes en række forskellige spapakker, som får dig helt ned i gear ved at kombinere både spa, behandlinger og samarbejder med spisesteder.

Noget særlig hos Arndal Spa er deres graviditetsbehandlinger og gravidtræning, som fylder meget, da indehaver Lotte Arndal har mere end 25 års erfaring med at hjælpe kvinder både før, under og efter deres graviditet med både træning og kostvejledning.

Adresse: Store Kongensgade 21, 1264 København K

Hjemmeside: www.arndalspa.dk

Scandic: Forkælelse både på Spectrum Wellness og CPH Strandpark

Foto: Scandic CPH Strandpark – Facebook

Scandic Spectrum har nogle skønne faciliteter og ligger blot få hundrede meter fra Hovedbanegården. Spectrum Wellness åbnede i 2022, så du vil opleve en moderne indretning og hurtigt blive en del af den afslappende atmosfære med deres afdæmpede musik.

De har Københavns største private indendørs pool, finsk sauna, dampbad rasul-rum med Marrokansk ler, samt et relax-rum med loungemøbler og yogamåtter. Herudover kan du tage en shower walk, med regnvandsbruser, tempereret vandfaldsbruser og støvregnsbruser.

Vi har været forbi Scandic Spectrum, og du kan læse mere om vores oplevelse her.

CPH Strandpark byder på en verden af velvære, med en afslappet atmosfære og en skøn udsigt til Øresund. Her kan du forkæle dig selv med en spabehandling, eller benytte dig af deres lækre pool og termiske område, med finsk sauna, dampbad, stenbad, snebad og en opvarmet bænk med fodbade. Hvis du ønsker at styrketræne eller at få pulsen op, så kan du bruge deres fitnesslokale.

Adresse: Kalvebod Brygge 10, 1560 København & Amager Strandvej 401, 2770 Kastrup

Hjemmeside: www.scandichotels.dk

Amazing Space: En spaoplevelse på velkendte d’Angleterre

spaoplevelser københavn
Foto: Amazing Space – Facebook

Amazing Space er at finde på det velkendte Hotel d’Angleterre. Spaen blev komplet renoveret i 2013, og står i dag som et holistisk univers af naturlige og økologiske produkter.

Et besøg hos Amazing Space er ikke blot en simpel spaoplevelse – det er en rejse gennem sanserne, hvor du omfavnes af sunde drikke, aromaterapeutiske dufte, afspændende musik og en aura af eksotiske blomster.

Men det, der virkelig skiller Amazing Space ud, er de mere end 15 håndplukkede spa-terapeuters ekspertise inden for velgørende og healende behandlinger.

Her får du ikke blot en standardbehandling; du får en unik og personlig oplevelse, der nærer både krop og sjæl.

Adresse: Hovedvagtsgade 3, 1103 København K

Hjemmeside: https://amazing-space.dk

Manon Les Suites: Bali-lignende omgivelser med junglefish pool

Foto: Manon Les Suites – Facebook

Manon Les Suites er en del af den fem-stjernede hotelkæde Guldsmeden, og er lidt af en perle i København.

Hotellet er særligt kendt for deres junglefish pool, som er er hjertet og centrum af huset og omringet af grønne tropiske planter, palmer og stearinlys.

Her kan man virkelig tale om at træde ud af bylivet og ind i Bali-lignende omgivelser. Spaen byder på indendørs og undendørs poolområde med sauna og steam-rum, samt fitness.

Du vil opleve, hvordan spaen oser af luksuriøs boheme, og det samme gør hotellets tilhørende økologiske restaurant, som er et besøg værd, hvis man ønsker at fuldende sit ophold på bedste vis.

Adresse: Gyldenløvesgade 19, 1600 København V

Hjemmeside: www.guldsmedenhotels.com

AIRE Copenhagen: Spaoplevelser i enestående omgivelser

Foto: AIRE Ancient Baths DK – Facebook

I romerriget søgte man ro, afslapning og nydelse i ekstravagante badehuse. AIRE Copenhagen genopliver traditionen i en gammel Carlsbergbygning, hvor tiden står stille, og krop og sjæl bliver bragt i balance.

I 2020 åbnede de deres første afdeling i København, men er ellers meget kendte for deres spa i byer som New York og Chicago, hvor de store stjerner efter sigende ynder at tilbringe flere timer.

I æstetiske omgivelser og med vandet som bærende element tilbyder de massager og unikke ritualer på højeste niveau. Her kan du blandt andet flyde i en saltvandspool, med samme saltindhold som Det Døde Hav, nyde de intensiverede dampbade eller en afslappende massage.

Adresse: Ny Carlsberg Vej 101, 1799 København V

Hjemmeside: www.beaire.com

Sofiebadet: Afslapning i alle facetter

spaoplevelser københavn
Foto: Sofiebadet – Facebook

Sofiebadet er en bæredygtig badeanstalt med klassisk bade signatur, som er bevaret helt tilbage fra badeanstaltens oprindelse i 1909.

Her praktiseres klassiske mellemøstlige traditioner med masser af sæbeskum og skrub, som efterlader kroppen afspændt og ren.

Hos Sofiebadet er der mulighed for flere forskellige steps indenfor spaoplevelser – her er det eksempelvis muligt blot at komme og tage et brusebad, men du kan også nyde et kurbad, sauna, dampbad eller deres kolde og varme kar.

Adresse: Sofiegade 15, 1418 København K

Hjemmeside: www.sofiebadet.dk

I København finder du altså et sandt paradis af afslappende spaoplevelser. Uanset om du ønsker at dykke ned i historiske bade, prøve eksotiske behandlinger eller bare trænger til lidt forkælelse, så er der noget for enhver smag.

Så tag dig selv med på en velvære-rejse gennem byen, og lad dig fortrylle af alt, hvad København har at tilbyde inden for skønhed og afslapning!

I samme kategori

forside
forside
RODEO herrefrisør København
saunagus i København CopenHot

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

forside
Ba-dhus-29-oktober-2008-cropresize-995x530

Populære kategorier

Information