Kulturnatten – 5 ting på Frederiksberg
Fotograf: Sattrup & Høst
Her får du guiden til fem spændende ting, der sker på Frederiksberg. Vend tilbage til det samlede overblik her.
Hvad siger elefanten om natten?
Kl. 18-24 kan du opleve Zoos mange dyr efter mørkets frembrud. Hør hvilke dyrelyde, der fylder Zoo, når natten trænger sig på, og se alle de smukke lys rundt om i Haven. Læs mere.
Børneeventyr i Cisternerne
Børn og deres forældre er inviteret til at høre historien om Tordenblod og det fjerde kammerned i Cisternernes underjordiske verden sammen med børnebogsforfatteren Tina Sakura Bestle. Det sker i Cisternerne i Søndermarken kl. 18-21. Læs mere.
Se metrobyggeriet fra oven
Mellem kl. 18-22 i Aksel Møllers Have på Godthåbsvej 31 kan du få det store overblik over metrobyggeriet og se byggepladsen på fra et udsigtsplatform. Læs mere.
Live tegnebattle
Kl. 19:30-20:15 er der battle på Storm P. Museet mellem Maren Uthaug og Stine Spedsbjerg. De to tegnere vil tage udgangspunkt i spørgsmål fra publikum, og tegnebattle sig frem til et svar eller en kommentar med hver deres karakteristiske stil og tegnede streg. Læs mere.
Chokolademeditation på Frederiksberg
Ja, du læste korrekt: chokolademediation! Hos At Work Skolen/Center for Bevidst Sundhed på Mynstersvej 5 kan du mellem kl. 18-22 lære at spise chokolade med bevidst nærvær. Læs mere.