Ny cocktailbar dyrker det grønne og spirende
Cocktails på en sjov og anderledes måde
Den nye cocktailbar Aloë byder på nye trends og eksperimenterende cocktails. De serverer alt fra Aloe Vera og Low Carb til cocktails med Oreo og Coco Pops. Barens signaturcocktail ”Aloe There Mate” er lavet på Aloe Vera planten. Den er på kort tid blevet en populær ingrediens på den internationale cocktailscene. Fredag d. 31. marts kl. 20 slår Aloë dørene op for allerførste gang til en storslået åbningsfest. Alle er derfor velkommen til at deltage, når cocktailbaren slår rødder i det københavnske natteliv.
Aloe There Mate
Det er den populære aloe vera plante, der har inspireret til navnet på den nye bar. Visionen med cocktailbaren er at skabe en hyggelig atmosfære, hvor bartenderne og gæsterne kan afprøve nogle af de nyeste trends inden for cocktailuniverset. Husets signaturcocktail ”Aloe’ There Mate” er naturligvis baseret på en hjemmelavet aloe vera-sirup og indeholder desuden vodka, mousserende vin og lime. Der vil løbende tilføjes cocktails med aloe vera som hovedingrediens til cocktailmenukortet, men aloe vera er ikke det eneste baren fokuserer på. En organisk indretning er også i fokus, og bartenderne vil løbende afprøve nye trends og inspirere gæsterne til at prøve noget nyt og anderledes.
Aloe’ there mate
Nye drinks hver måned hos Aloë Cocktailbar
Selvom navnet på cocktailbaren er baseret på aloe vera planten, så er det primære koncept at servere cocktails, der er sjove og anderledes. Du kan f.eks. finde ”The Electric Tommys Margarita”, der giver flashbacks til 80’ernes blå isbjørne, mens den klassiske ”White Russian” bliver serveret med f.eks. Coco Pops eller Oreo-kiks. Menukortet bliver opdateret med nye og spændende drinks hver måned. Manden bag den nye cocktailbar håber, at københavnerne vil ride med på den grønne cocktailbølge. Du kan læse mere om baren og konceptet her.
Ydeligere detaljer
Navn: Aloë Cocktailbar
Adresse: Knabrostræde 5, 1210 København K.
Åbningstider: 20-03 torsdag, fredag og lørdag