Aktiviteter på vandet i København
Det er på tide at opleve København fra en helt ny vinkel! Vandet.
København byder på et væld af forskellige aktiviteter på vandet. Om du er til en rolig sejltur med venner og familie, vil have fart, motion og sved på panden eller vil have en romantisk aften med kæresten – så er det lige netop muligt på vandet i København!
Vi har lavet en guide med aktiviteter på vandet i København! Vi er sikre på, at du finder én, der passer lige netop dig!
Tip os gerne på tip@tipkbh.dk, hvis vi mangler en aktivitet på vandet i København.
Læs også: Padel tennis i København
GoBoat eller Friendships

Med GoBoat eller Friendships kan man sejle rundt i Københavns Havn og nyde kanalerne i eget tempo. Der er plads til 8 personer i en båd, og det kræver hverken kørekort eller sejlerbevis at være bådens kaptajn.
Man vælger selv ruten og tempoet, og der er derfor rig mulighed for at nyde København fra vandet og hinandens selskab. Det er en unik og hyggelig oplevelse, hvor man oplever København fra en helt ny vinkel.
GoBoat
Hvor: Islands Brygge 10, 2300 København S
Pris: 1 time 499 kr., 2 timer 899 kr. & 3 timer 1149 kr.
Friendships
Hvor: Trangravsvej 1, 1436 København K
Pris: 1 time 490 kr., 2 timer 800 kr. & 3 timer 1100 kr.
Kajak Republic
Kayak Republic er kajakudlejningen på Kayak Bar. Kayak bar er Københavns forsamlingshus ved vandet og er en restaurant, café, et frokoststed, en bar, et samlingspunkt for kajakroere og et spillested – og en masse andet.
Kayak Republic tilbyder kajakkurser, kajakudlejning, kajakopbevaring og ture i kanalerne.
Hvor: Børskaj 12, 1221 København K
Pris: Single kajak fra 195 kr. & double kajak fra 295 kr.
Copenhagen surf school

Tag afsted med Copenhagen surf school og lært at windsurfe, wing surfe eller SUP Surfe. De tilbyder kurser til alle niveauer, hvor man undervises af passionerede instruktører i lagunen ved Amager Strandpark.
Du skal blot medbringe badetøj, håndklæde, solcreme og dit gode humør! Hvis du har prøvet det før og vil kaste dig ud i bølgerne på egen hånd, kan du også leje udstyr.
Hvor: Amager Strand Promenaden 1, 2300 København S
Pris: Paddleborad 145 kr. pr time & wingsurf og wing surf udstyr 700 kr. for 3 timer. Se priser for surf kurser på hjemmesiden.
Green raft

Sejl på tømmerflåde i Københavns havn. Hos Green Raft kan du leje en tømmerflåde med elektrisk motor, levende planter, hyggelige lanterner, skræddersyet hynder, og en herlig skipper, som til sammen udgør den perfekte ramme for hyggeligt samvær. Det er en hyggelig, grøn og social sejloplevelse i København.
Hvor: Kalvebod Brygge 9, 1560 København V
Pris: 2 timer 2500 kr. (8 pax) & 2900 kr. (12 pax)
Det Flydende Shelter

På Det Flydende Shelter får du en by-naturoplevelser i særklasse og minder for livet. Shelteren er placeret på en tømmerflåde, som måler 6 x 4 meter med plads til 4 personer. Her kan du lave mad på soldækket og få en anderledes og uforglemmelig oplevelse med familie og venner. Fald i søvn til soldnedgangen fra vandet!
Hvor: Frederikskaj 8, 2450 København S
Pris: Hverdage 600 kr. pr. nat & weekender/helligdage/ferier 750 kr. pr nat
CopenHot

Nyt, nordisk welness i Københavns Havn! Hos CopenHot kan man nyde hot tubs i det fri. De tilbyder både sailing hot tubs, stationary hot tubs, panoramic saunas & Tour boat. De er ved at flytte, så hold øje på deres hjemmeside for mere info!
Hvor: Under flytning
Pris: Hold øje på hjemmesiden