Guide: Det sker i juni i København
Læs også: Guide: overblik over badesteder i København
Distortion: Københavns gigantiske gadefest i juni

Distortion er Københavns største gadefest og elektroniske musikfestival, som tiltrækker omkring 100.000 festglade københavnere til forskellige destinationer i København!
Festivalen byder på forskellige arrangementer, der spænder fra familievenlige aktiviteter til store musikscener og elektronisk musik.
Distortion udfolder sig over en lille uge og kulminerer med Distortion Ø på Refshaleøen, hvor internationale musikartister optræder på flere forskellige scener!
Hvornår: 4. – 8. juni 2025
Hvor: Forskellige steder rundt i København
Læs mere om Distortion her
Fredagsrock i Tivoli: Fest, musik og sommerstemning i København

Juni betyder naturligvis også, at en masse skønt musik indtager Tivoli til Fredagsrock!
Så du kan godt glæde dig til skøn stemning, fællessang, lune sommeraftener og fantastisk musik under åben himmel, når Fredagsrock sætter gang i festen!
Programmet er ude nu, så skynd dig at sætte kryds i kalenderen ved dine yndlingskunstnere. Der er musik alle fredage i juni.
Hvornår: Hver fredag
Hvor: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Læs mere her og se programmet her
Designmuseum Danmark: Design og kreativ sommer i juni

Designmuseum Danmark byder på en sommer fyldt med oplevelser for hele familien. I juni måned kan du opleve spændende udstillinger, kreative workshops, designlegeplads, udendørs servering og aktiviteter i museumshaven.
Blandt højdepunkterne er den nye særudstilling “The Magic of Form”, som åbner 19. juni og viser nogle af museets mest fascinerende former og objekter. Derudover inviterer museet børn og voksne til at slippe kreativiteten løs med materialer og former i deres designværksteder.
Hvornår: Hele juni 2025
Hvor: Bredgade 68, 1260 København K
Læs mere og se programmet her
COPENHELL: Fire dages intens metal på Refshaleøen i juni

Copenhell byder på fire dages intens metalfest på Refshaleøen med bands, bål og øl. Festivalen fejrer metal- og rock-genren og giver danske metalfans en autentisk oplevelse!
Refshaleøen omdannes til et råt festivalområde, og Copenhell præsenterer både store bands og nye talenter på deres forskellige scener.
Metalelskere kan altså virkelig glæde sig til fire dages tung musik!
Hvornår: 18. – 21. juni 2025
Hvor: Refshaleøen, 1432 København K
Læs meget mere her
Sankt Hans: Oplev magien og hyggen i København

Sankt Hans står for døren, hvilket betyder en hyggelig aften fyldt med både bål, taler, sang og gode venner eller familie.
En smuk juni aften i København.
Det er muligt at opleve Sankt Hans flere forskellige steder i byen, da der både plejer at være fejring i Tivoli, Frederiksberg Have, Islands Brygge, Toldboden og flere andre steder.
Hvornår: 23. juni 2025
Hvor: Forskellige steder rundt i København
Roskilde Festival: Danmarks største musikbegivenhed

En lille køretur fra København kan være lig med både sjov, glæde og festlige dage – Roskilde Festival skydes nemlig i gang i slutningen af måneden!
Roskilde Festival er berømt for sit imponerende musikprogram, der byder på alt fra store internationale stjerner til spirende talenter, og igen i år har du mulighed for at opleve en masse godt musik!
Selvom musikken er i centrum, er Roskilde Festival meget mere end koncerter. Festivalen byder på en bred vifte af kunstinstallationer, workshops, debatter og performances, der gør det muligt for deltagerne at udforske nye interesser og udvide deres horisonter.
Hvornår: 28. juni – 5. juli 2025
Hvor: Rabalderstræde 7, 4. 4000 Roskilde
Læs mere her