Guide: Det sker i december

December betyder først og fremmest jul. Det ses i alle Københavns små gader og stræder, hvor julelys og -pynt pryder, der dufter af brændte mandler og gløgg i hele byen og hyggen har sænket sig mellem de stressede julegave-indkøb. Du kender nok til de klassiske julemarkeder i København, så vi har lavet en lille guide med andre jule-oplevelser, du kan nyde glæde af i december.

Er du ikke helt i jule-stemning endnu, så læs med her og find ud af, hvad du kan lave i december!

Hvis du alligevel også vil et smut forbi et julemarked, så har vi lavet en guide over julemarkeder i København.

Lucia optog i Kajak i Københavns Havn

Hvornår: 13. december kl 16:39-19:30
Hvor: Se det fulde program under billedet

lucia optog december københavn
Lucia optog i kajak i Københavns Havn 

Traditionen tro samles et flydende Lucia optog i kajak igennem Københavns Havn d. 13. december. Der er gode muligheder for at se optoget fra vandkanten og synge med – og det er selvfølgelig helt gratis. Hvis du selv ønsker at sejle med i optoget, kan du enten leje en kajak eller gøre det helt gratis, hvis du har din egen. Det kræver blot, at du har det påkrævede niveau, og at du pynter din kajak – det kan du læse mere om lige her. Optoget starter fra Kajak bar på Luciadag den 13. december kl. 17, og sejler forbi Nyhavn, Christianshavn og Højbro Plads.

Program:
Kl. 16.30 Afgang fra Kajakhotellet – Kalvebod Bølge
Kl. 17.00 Fælles samling ved Kayak Bar
Kl. 17.15 LUCIA SANG – Nyhavn
Kl. 17.45 LUCIA SANG – Christianshavn
Kl. 18.15 LUCIA SANG – Højbro Plads
Kl. 18.30 Slut ved Kayak Bar
Kl. 19.30 Slut ved Kajakhotellet – Kalvebod Bølge

Jul på Arbejdermuseet

Hvornår: 20. november – 30. december kl 10-17 (torsdage kl 10-20)
Hvor: Rømersgade 22, 1362København K

jul museum København december
Jul på Arbejdermuseet

På Arbejdermuseet midt i København kan man opleve julen som i gamle dage. Her kan man gå en tur i den klassiske  1950’er udstilling, der er blevet pyntet op til jul med husmoderens små midler. Man kan også tage på nisseskattejagt med de mindste hver dag, deltage i museets traditionelle juletræsfester, kom på juleomvisninger, høre julehistroier på loftet eller tag et spil julebanko på udvalgte torsdage i en god sags tjeneste.

Julemarked på Designmuseet

Hvornår: fredag d. 2. og 9. december kl. 12 –17, lørdag d. 3. og 10. december kl. 10–17 & søndag d. 4. og 11. december kl. 10–17
Hvor: Bredgade 68, 1260 København K

Hvis du gerne vil give en håndlavet julegave, men ikke er så fiks på fingrene selv, så skal du besøge Designmuseets julemarked. Det er byens hyggeligste julemarked, hvor du kan købe årets smukkeste, unikke julegaver til venner, familie eller til dig selv. VÆRK præsenterer unikaværker og designprodukter af nogle af Danmarks dygtigste udøvere indenfor smykkedesign, keramik, tekstil, glas, tekstil og grafik.
Mød kunstnere, designere og kunsthåndværkere og hør de mange fortællinger, som deres værker gemmer på. Julelækkerier og varme drikke kan købes i museumscaféen Format. Udover Designmuseets julemarked, er der selvfølgelig også mulighed for at besøge selve museet.

Nøddeknækkeren – klassisk juleballet

Hvornår: 26. november – 23. december
Hvor: Tivoli København: Vesterbrogade 3, 1630 København V

nøddeknækkeren københavn november
Nøddeknækkeren forestillingen i 2018

Igen i år vender den klassiske juleballet tilbage. For 5. gang kan Tivoli præsentere Nødeknækkeren, hvor Dronning Margrethe er den kyndige hånd bag forestillingens scenografi og kostumer. Denne version af Nøddeknækkeren har Tivoli anno 1874 som ramme. Julehistorien om nøddeknækkeren er en sand klassiker, der emmer af eventyr og magi for børn og deres familier.
Som noget helt nyt vil der i udvalgte forestillinger være ekstra fokus på familieoplevelsen og derfor være lidt ekstra for børnene med små overraskelser undervejs.

Jul i Tivoli

Hvornår: 18. november – 31. december
Hvor: Tivoli København: Vesterbrogade 3, 1630 København V

tivoli københavn november jul
Jul i Tivoli

Julen er et magisk eventyr i Tivoli! Tusindvis af funklende lyspunkter giver varme i det kolde vintermørke, juletræer glitrer i smukke farver, og Tivoli-Garden fylder Haven med dejlige toner. Boderne frister med alverdens lækkerier, og børnevenlige juleforlystelser giver sus i de små maver. Når det er tid til en pause fra forlystelsernes snurren, kan hele familien dekorere honninghjerter. Der vil selvfølgelig også være julemagi for de mindste, når julemanden inviterer indenfor i den hyggelige stue.

Læs også: Gløgg i København

I samme kategori

cover-1468234847176-28606331216a
dali-1272141_640
ice
fars-1

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af København – fra københavner til københavner!

Mest læste

manon-1
keren-perez-LpKso44P3eg-unsplash-scaled
cover2

Forsiden netop nu

manon-1
cover-1468234847176-28606331216a
gokart
dali-1272141_640
ice
fars-1
April-K-benhavn
Spisesteder nye

Mest læste

Det sker i København

cover-1468234847176-28606331216a
dali-1272141_640
April-K-benhavn
Påskefrokost i København

Mad og drikke

manon-1
ice
fars-1
Spisesteder nye

Kultur og kunst

smk
SDU-2-2
kultur
hands-4212584_1280

Instagram Feed

Vores bedste guides