Saftig, greasy, sprød og fuld af smag: Burgeren er én af de fastfood-favoritter man bare aldrig rigtigt går helt galt i byen med. Men derfor synes vi selvfølgelig ikke, at du skal snydes for at sætte tænderne i Københavns allerbedste, allerlækreste, allermest mumsede udgaver af den amerikanske evergreen.

Vi har gjort det en hel del mere overskueligt at finde byens bedste burgere og lavet den ultimative københavnske burgerguide: God fornøjelse og velbekomme!

POPL

POPL
Foto: POPL på Instagram

POPL-burgeren (bedre kendt som 'NOMA-burgeren') er nok den mest hypede burger i København. Det er, som kaldenavnet antyder, folkene bag restaurant Noma, der står bag den populære burgerbar, der ligger ved Inderhavsbroen i forlængelse af Broens Gadekøkken. Det er svært at sætte en finger på dén kvalitet, innovation, fokus på bæredygtighed og velsmag, som Noma er så kendt for - og det gør sig også gældende for de virkelig (!) gode burgere.

Adresse: Strandgade 108, 1401 København K
Prisklasse: 115 kr. for en burger
Website: poplburger.com

YOBURGER

YOBURGER
Foto: YOBURGER på Instagram

Hos YOBURGER får du en solid burger fuld af smag og saft - og er du vegetar er det hér du skal slå til: Bedste. Vege-burger. I. Byen! Hvordan lyder en paneret, friturestegt portobello-svamp med ost i midten som ''bøf''? MÅMS, ikke? For kødspiserne er der også noget at komme efter med hele 5 simple, men særdeles lækre burgere at vælge imellem.

Adresse: Nørregade 2, 1165 København K, Gothersgade 27, 1123 København K og Østerbrogade 64, 2100 København Ø
Prisklasse: En burger for 89 kr., en menu for 129 kr.
Website: Yoburger.dk

Tommi’s Burger Joint

Tommis Burger Joint
Foto: Tommis Burger Joint på Instagram

Med islandske rødder (Island er enormt anerkendt for sine burgere!), placeringer i Kødbyen og ved Nørrebros Runddel og en popularitet der siger spar-to, befinder Tommi’s Burger Joint sig bestemt også på listen over burgerrestauranter, der er værd at lægge vejen forbi. På menukortet finder man 6 forskellige burgere (inkl. vegetarburger) og en børneburger, sprøde sweet potato fries, samt et stort udvalg af hot sauces og milkshakes.

Adresse: Høkerboderne 21-23, København V og Nørrebrogade 153, København N
Prisklasse: 74 - 105 kr.
Website: burgerjoint.dk

Hungry Dane

Hungry Dane
Foto: Hungry Dane på Instagram

Er I klar til vinderen af ikke bare byens bedste, men Danmarks bedste burger for flere år i træk? Hungry Dane har i dén grad gået sin sejrsgang siden de åbnede Gammel Torv i 2017. De er med egne ord gået tilbage til burgerens rødder, når de serverer en burger med "pulled" kød tilberedt i sous vide confit, hvor kødet simrer i ti timer, sådan som man gjorde det inden hakkekødet: Med det resultat at kødet er så mørt, at det falder fra hinanden! Burgeren fås med and, kylling, gris og oksekød, og alle serveres de i en karamelliseret brioche-bolle. Haps!

Adresse: Gammel Torv 108, 1457 Kbh. K, Lygten 2, 2200 Kbh. N, Lyngby Storcenter 1, 2800 Lyngby m.fl.

Adresse: Gammel Torv 8, 1457 København K, Kvæsthusbroen, 1252 København K & Lygten 2, København N (åbner snart)
Website: Hungrydane.com

Bronx Burgerbar

Bronx Burgerbar
Foto: Bronx Burgerbar på Instagram

Hos Bronx Burgerbar i Indre by har du mange (helt præcist 19) valgmuligheder for gode burgers, og vi kan nok godt love, at de alle vil overraske positivt! Derudover er det ét af de mest prisvenlige burgersteder i byen, hvor du i dén grad får value for money. Burger og eventuelle sides er nemlig mere café- end takeawaystørrelse. Vælg mellem blandt andet THE GOLDEN GOAT, THE PEPPER JACK eller THE BACONNAISE eller de fire vegetariske lækre versioner.

Adresse: Vandkunsten 1, 1467 København K
Prisklasse: 69-79 kr. for en burger
Website: Bronxburger.dk

Jagger

Hos Jagger får du både kvalitets-takeaway-burgere, hotdogs, nuggets, frozen daiquiries, milkshakes og lækre fadøl til overkommelige priser. De efterhånden mange Jagger-barer i hele byen er alle kendetegnet ved den rå og trendy atmosfære - og anderkendt for deres virkelig gode burgere (med den helt særlige Jagger-sauce). Kød som vegetariske. Smag blandt andet på Jagger-burgeren, fried-chicken-burgeren, eller - og det her er en stor anbefaling - Halloumi-burgeren. Mums!

Adresse: Christianshavn, Vanløse, Rådhuspladsen, Hellerup, Valby, Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amagerbro, Østerbro og København K.
Prisklasse: 75-80 kr. for en burger. 115 kr. for en combo.
Website: Jagger.dk

Grillen Burgerbar

Grillen Burgerbar
Foto: Grillen Burgerbar på Instagram

GRILLEN Burgerbar er nok dét man efterhånden vil kalde en ægte klassiker i København. Med 8 forskellige burgere (inkl. en vegetarisk variant), 6 forskellige slags fritter og 4 forskellige dips er der nok at vælge imellem på menuen! Derudover – hvis man da kan klemme mere ned – kan man få en milkshake lavet på Ben og Jerrys berømte is. Grillen er ét af de absolut mest prisvenlige burgersteder i byen, hvor man får en menu for bare 89-100 kr.

Adresse: Nørrebro, Vesterbro, Christianshavn, Amagerbro.
Prisklasse: 89-104 kr. for en combo.
Website: Grillenburgerbar.dk

Gasoline Grill

Gasoline Grill
Foto: Gasoline Grill på Instagram

Udnævnt af Bloomberg som én af de bedste burgere i verden, kan man ikke komme udenom Gasoline Grill. Den særlige burger/tank-station er enormt velbesøgt og det er ikke sjældent, at burgerne bliver udsolgt inden lukketid (det sker faktisk nærmest dagligt.) Så hvis ikke du vil gå forgæves - kom tidligt! Vælg mellem fire forskellige aldeles mundvandsfremkaldende burgere (inkl. vegetarburger) og dertilhørende fries - og kom i himlen. De er både ventetid og pengene værd!

Adresse: Flere steder i København K og i København V. Find den nærmeste her.
Prisklasse: En burger for 80 kr., en menu for 120 kr.
Website: Gasolinegrill.com

Sliders

Sliders
Foto: Sliders på Instagram

"Sliders" er miniburgers og har én klar fordel: Du kan sætte tænderne i flere forskellige burgere uden at blive overmæt! Og hos populære Sliders kan du som du nok kan regne ud få lækre, ''gourmet''-agtige og særdeles mundvandsfremkaldende sliders! Enten kan den lille sult stilles med en enkelt burger - og er du mere sulten, kan du vælge mellem menuer af 2 eller 3 forskellige burgere, pommes frites og en dessert. Vælg mellem "Triple Truffle Cheese", "Decadent Dane" og "Sloppy Mama" - eller vælg dem alle sammen!

Adresse: Nørrebrogade 1, st., 2200 København N & Enghave Plads 4, 1670 København V
Prisklasse: En menu fra 139 kr.
Website: Sliders.dk

Greasy Spoon

Greasy Spoon
Foto: Greasy Spoon på Instagram

Hvis man er tilhænger af de amerikanske diner-inspirerede køkkener og de dertilhørende fedtede, tunge og mumsede burgere og milkshakes, så er Greasy Spoon et must-try! Her er menukortet selvfølgelig præget af de klassiske burgere med ost, pickles og forskellige former for dip til pomfritterne. Dertil kan man prøve én af de mange syndige milkshakes, som byder på alt fra jordbær til Oreo og Appel Pie-smag.

Adresse: Studiestræde 14, 1455 København K
Prisklasse: Fra 89 kr. for en burger
Website: greasyspooncph.dk